Gratis kontingent mellem to uddannelser

Er du studerende og fortsætter du på en ny uddannelse efter sommerferien, kan du i nogle tilfælde blive fritaget for at betale kontingent til a-kasse og fagforening i sommerperioden.

For at du kan fritages mellem to uddannelser, skal uddannelserne opfylde følgende betingelser:

  • Der er tale om to videregående- eller erhvervsrettede uddannelser.
  • Der er en faglig sammenhæng, og de 2 uddannelser skal tidsmæssigt hænge sammen.
  • Den første uddannelse er nødvendig, for at du kan optages på den næste uddannelse.

Det er vigtigt, at du søger om at blive fritaget til den nye uddannelse, inden den forrige fritagelse udløber. Du kan tidligst blive fritaget fra den dag, hvor du søger om det

Læs mere om reglerne for, hvornår du kan være fritaget for at betale kontingent, mens du er under uddannelse.

Ingen ydelser

Vær opmærksom på, at du ikke kan få udbetalt ydelser, imens du er fritaget for at betale kontingent. Har du brug for at få fx dagpenge eller feriedagpenge i sommerferien, skal du derfor ikke søge om gratis kontingent. 

 

Har du spørgsmål?

Vi svarer senest dagen efter, du har skrevet til os - dog undtaget weekend og helligdage. Formularen sendes via en sikker forbindelse.

Skriv til os som medlem
Send en besked via MIT detfagligehus

Ring til os
Vi svarer gerne på dine spørgsmål telefonisk. Ring på 7610 9302 inden kl. 18:00.