25. september 2018
Det får store konsekvenser for tusindvis af danskere, der opholder sig eller har opholdt sig i udlandet, hvis Folketinget vedtager et såkaldt opholdskrav som betingelse for at have ret til dagpenge. Udsigten til nul dagpenge vil betyde, at medlemmer i stort tal vil melde sig ud af a-kasserne, forudser direktøren for Det Faglige Hus A-kasse.
Foto: Borgmester i Esbjerg, Jesper Frost Rasmussen (V) og direktør i Det Faglige Hus - A-kasse, Mikkel Jørgensen
Det Faglige Hus råber vagt i gevær om konsekvenserne af et nyt lovforslag som betyder, at danske lønmodtagere skal dokumentere ophold i udlandet hele 8 år tilbage i tiden for at opretholde deres dagpengeret. Ikke mindst medarbejdere inden for olie- og gasindustrien kommer i klemme med det planlagte opholdskrav.
Læs mere om de nye regler om opholdskravet.
Regeringen og Dansk Folkeparti besluttede som et led i skatteaftalen fra februar i år at indføre et opholdskrav for dagpengeforsikrede, som opholder sig i lande, der ikke er med i EU eller EØS-samarbejdet. EØS er alle EU-lande samt lande som fx Norge og Schweiz, der har samarbejdsaftaler med EU.
Mange vil miste retten til dagpenge
Aftalen betyder, at man mister sin ret til dagpenge, hvis man har opholdt sig uden for EU/EØS i sammenlagt mere end et år inden for de en periode på 8 år. Hvis man har opholdt sig i fx USA eller Australien i et år eller mere, risikerer man at blive direkte afskåret fra dagpenge i de efterfølgende 7 år.
Direktør i Det Faglige Hus - A-kasse, Mikkel Jørgensen, vurderer, at mange tusinde dagpengeforsikrede danskere, der pendler mellem job i Danmark og udlandet mister incitamentet til at være medlemmer i en a-kasse og melder sig ud. Et lovforslag vil samtidig mindske tilliden til dagpengesystemet endnu mere, fordi det får tilbagevirkende kraft i op til otte år, hvor folk allerede har betalt kontingent til a-kassen i den tro, at de kan få understøttelse.
Store konsekvenser
”Jeg forudser samtidig, at dette her giver masser af bøvl for alle dem, som har opholdt sig i et hvilket som helst andet land, fordi de for at få dagpenge skal dokumentere, at de har opholdt sig i et land, der er undtaget fra opholdskravet. Der findes nemlig ikke et register, hvor a-kasserne kan tjekke sådan noget,” siger Mikkel Jørgensen.
Mikkel Jørgensen sidder endvidere i bestyrelsen for Danske A-kasser, og her vurderer man, at retten til efterløn, barsels- og sygedagpenge også vil være i fare, hvis opholdskravet vedtages.
Endvidere peger Mikkel Jørgensen på, at loven ikke blot rammer dem, der har et job i udlandet, men også deres familier. Når børnene efter et år hos deres forældre vender hjem for at tage en uddannelse eller et job i Danmark, er de også afskåret fra dagpenge i op til 7 år.
Der kommer dog nogle undtagelser om udstationering for en offentlig myndighed eller dansk virksomhed, ophold i udlandet med henblik på uddannelse eller har hyre på dansk skib. Desuden ventes loven også at undtage personer, der har gennemført integrationsuddannelsen.
Olie- og gasindustrien bliver ramt ekstra hårdt
Til gengæld vil loven ramme ekstra hårdt inden for enkelte brancher som fx olie- og gasindustrien, der beskæftiger danskere på opgaver overalt i verden. Det Faglige Hus har derfor kontaktet blandt andre Esbjergs borgmester Jesper Frost Rasmussen (V), fordi byen som energimetropol om nogen er en del af det globale arbejdsmarked.
”Jeg har lyttet, og det kunne tyde på, at man på Christiansborg ikke helt har gennemskuet konsekvenserne af et opholdskrav. Jeg kan ikke ændre noget, men jeg kan love så meget, at jeg gerne rejser problemstillingen over for blandt andre beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen. Det kan blive svært at ændre en skatteaftale, men hvis vi kan ændre udmøntningen af loven og sikre en mere smidig administration af reglerne, så er vi godt på vej,” siger Jesper Frost Rasmussen.
Se video om opholdskravet