13. november 2018
Betina og Johnny Lehnemann betegner efter 8 år i Australien det danske dagpengesystem som en unik forsikringsordning. Men et lovforslag om at indføre et opholdskrav for dagpengemodtagere betyder, at de skal betale kontingent i 7 år, før de har optjent dagpengeret.
Betina og Johnny Lehnemann meldte sig ud af deres a-kasse, da de for 8 år siden besluttede at rejse til Australien. I sommers vendte de hjem til Danmark og udsigten til, at de ikke kan få hverken dagpenge, sygedagpenge eller kontanthjælp i de næste 7 år.
Læs mere om de nye regler om opholdskravet.
Betina er socialrådgiver, mens Johnny er er uddannet inden for it. I 2010 solgte de deres hus i Esbjerg og søgte mod varmere himmelstrøg på den anden side af jordkloden, i Australien. Parret har boet og arbejdet i Canberra, Sydney, Brisbane og til sidst City of Gold Coast, da de besluttede sig at vende hjem med kufferten fuld af erfaringer, som de kan bruge på det danske arbejdsmarked.
Kufferten fuld af erfaringer
Johnny Lehnemann, 42 år, er begyndt på den 2-årige uddannelse som finansøkonom, mens Betina Lehnemann arbejder som socialrådgiver.
”I Australien har man ikke socialrådgivere ansat i kommunerne på samme måde som herhjemme, og dernede var jeg primært beskæftiget i private organisationer. Mens vi var i Australien, tog jeg således også en psykologisk overbygning på min uddannelse, så jeg kunne have selvstændig praksis dernede. Så efter 8 år kommer jeg hjem med masser af ny viden og erfaring, som jeg kan bruge i mit nuværende job”, siger Betina Lehnemann.
Johnny Lehnemann nikker: ”Både Betina og jeg har fået en multikulturel berøringsflade, og for eksempel overvejer jeg at specialisere mig inden for formuepleje. Det var jeg lidt i gang med, mens vi var i Australien, og tanken om en dag at etablere mig som selvstændig er slet ikke fremmed”, siger han.
Optjeningsperiode på 7 år er i overkanten
Både Johnny og Betina var medlemmer af en a-kasse, inden de drog ud. Men nu kan det slet ikke betale sig, hvis Folketinget som ventet vedtager et opholdskrav til Dagpengeloven, altså et krav om, at man skal have opholdt sig i et EU eller EØS-land i mindst 7 af de forudgående 8 år for at have ret til dagpenge.
”Det betyder i vores tilfælde, at vi skal betale kontingent til a-kassen i 7 år, før vi kan få dagpenge. Det danske dagpengesystem er en enestående forsikringsordning. I Australien kan man højst forsikre sig til 2 års løn i forbindelse med sygdom og uarbejdsdygtighed, og selv om vi sætter 2 gange 500 kr. til side hver måned, kan vi aldrig forsikre os ligeså godt, som hvis vi var medlemmer af en a-kasse. Men en optjeningsperiode på 7 år er altså i overkanten," siger Johnny Lehnemann.
Tvivler på lovens effekt
Parret anerkender, at politikerne gerne vil sikre sig mod misbrug af de danske velfærdsydelser som dagpenge, sygedagpenge og kontanthjælp, som også bliver omfattet af et opholdskrav.
”Men vi kan da tvivle på, at loven har nogen som helst effekt i forhold til dem, som man gerne vil ramme. Samtidig har man undervurderet, hvor store konsekvenser loven vil få for os danske statsborgere. Vi kender et andet par, der bor i New Zealand, og som også overvejer at komme hjem. De vil blive ramt på helt samme måde som os."