Nem og sikker kommunikation via nyt beskedsystem

11. juni 2018

Vi er overgået til digital kommunikation, og vi glæder os til at præsentere dig for et helt nyt beskedsystem i vores medlemsportal MIT detfagligehus. Det nye system skal sikre, at kommunikationen mellem dig og medarbejderne i Det Faglige Hus bliver både nem og sikker.

Det betyder det for dig, at vi overgår til digital kommunikation:

  1. Vi stopper med at sende papir-post til dig. Du vil nu modtage brevene fra os digitalt i MIT detfagligehus.
  2. Vi stopper med at maile med dig. Vi kan i stedet skrive med dig via beskedsystemet i MIT detfagligehus.

Hvorfor digital kommunikation?

Se videoen og hør adm. direktør Brian Elsted Hansen fortælle om vores overgang til digital kommunikation.


Husk at tjekke din post

Det er vigtigt, at du læser breve og beskeder fra os, så snart de ligger klar til dig i MIT detfagligehus. Husk derfor, at du skal registrere din korrekte mailadresse og dit tlf.nr. for ellers kan vi ikke informere dig om, at der ligger et brev eller en besked til dig.

Er du ledig?

Hvis du er ledig  og står til rådighed for arbejdsmarkedet, er det ekstra vigtigt, at du dagligt holder øje med, om der er breve eller beskeder til dig i MIT detfagligehus. Hvis du ikke gør det, kan du fx risikere at miste din ret til dagpenge.

Nemt at bruge

Vi har arbejdet intensivt på at gøre det nye beskedsystem så brugervenligt som muligt og håber, at du synes, at det er nemt at bruge. Vi hører som altid gerne fra dig, hvis du har idéer eller kommentarer til vores medlemsportal. Send dine kommentarer til os via MIT detfagligehus.

Ønsker du ikke digital post?

Du vil fremover modtage alt post digitalt fra os i MIT detfagligehus, medmindre du opfylder en af betingelserne for at blive fritaget for digital kommunikation.

Du skal være opmærksom på, at hvis du bliver fritaget, vil al kommunikation foregå via papirpost, idet vi ikke må sende e-mails til dig af sikkerhedsmæssige årsager. Derfor vil kommunikationen blive langsom og tung.