Cookies hjælper os med at forbedre din oplevelse af vores website. Ved at besøge vores website accepterer du vores brug af cookies.
Du kan læse mere her.
OK

Min arbejdsgiver siger, at jeg ikke skal komme mere?

Hvis din arbejdsgiver siger, at du ikke skal komme mere, er det meget vigtigt at få afklaret, hvad han/hun mener.

Det er dig, der skal bevise, at din arbejdsgiver har bedt dig om at blive hjemme.

Bed derfor din arbejdsgiver om at få noget på skrift.

Vi anbefaler også, at du straks kontakter os, så vi kan vejlede dig om dine rettigheder og pligter.

Hjemsendelse

Er du timelønnet, kan der være tale om en hjemsendelse. Det forudsætter dog, at du er omfattet af en overenskomst, der indeholder regler for hjemsendelse.

Du skal straks kontakte Jobcenter og a-kasse.

Opsigelse

Der kan også være tale om en opsigelse.

Har du krav på et opsigelsesvarsel, skal du møde på arbejde i varslingsperioden, medmindre din arbejdsgiver fritstiller dig.

Har du ikke krav på et opsigelsesvarsel, skal du straks kontakte Jobcenter og a-kasse.

Bortvisning

Er der tale om en bortvisning, ophører dit ansættelsesforhold på bortvisningstidspunktet.

Du skal straks tilmelde dig Jobcentret og kontakte os, så vi kan vejlede dig.

Suspension

Din arbejdsgiver kan også mene, at der er tale om en suspension. I så fald skal du blive hjemme, mens din arbejdsgiver tager stilling til, hvad der videre skal ske. Men din arbejdsgiver skal betale dig løn i denne periode.

Har du spørgsmål?

Vi svarer senest dagen efter, du har skrevet til os - dog undtaget weekend og helligdage. Formularen sendes via en sikker forbindelse.

Skriv til os som medlem
Send en besked via MIT detfagligehus

Ring til os
Vi svarer gerne på dine spørgsmål telefonisk. Ring alle hverdage fra kl. 8.00 på tlf. 7610 9304.