Cookies hjælper os med at forbedre din oplevelse af vores website. Ved at besøge vores website accepterer du vores brug af cookies.
Du kan læse mere her.
OK

VI MENER: EU-formand bør ikke lovgive om mindsteløn

20. august 2019

For det første kan der stilles spørgsmål ved, om EU med et forslag om lovbestemt mindsteløn overhovedet skal blande sig i medlemslandenes løn- og arbejdsvilkår. For det andet risikerer vi at få en mindsteløn, der er så lav, at det nærmest er en lovliggørelse af social dumping.

Kommentar af landsformand i Det Faglige Hus, Johnny Nim

Når Ursula von der Leyen tiltræder som ny formand for EU-kommissionen, vil hun har blandt andet fremsætte et forslag om indførelse af lovbestemt mindsteløn i alle EU-lande.

22 af de i alt 28 medlemslande har allerede lovgivet om mindsteløn. Undtagelsen er blandt andet Danmark, Sverige og Finland. I Danmark er arbejdstagere i vid udstrækning er dækket af kollektive overenskomster, og alle lønmodtagere har krav på en ansættelseskontrakt, der beskriver løn- og ansættelsesvilkår.

1.754 kr. om måneden

I de lande, hvor der er lovgivet om løn, ryger Bulgarien helt i bund med en sats på 1.754 kr. om måneden, mens Luxembourg topper med 14.920 kr. om måneden.

Ursula von der Leyen har haft mindsteløn som en af sine kæpheste, mens hun var politiker i Tyskland, og jeg gætter på, at den er den tyske mindstelønsmodel, som hun vil gøre til EU-standard.

I Tyskland er mindstelønnen pt. på 68,60 kr. i timen, og arbejdsgiverne kan tilmed sænke denne sats, hvis den ansatte samtidig får tillæg for overarbejde, søgnehelligdage og smudstillæg eller engangsbetalinger i form af ex. julebonus eller ekstra feriepenge.

En mindste-timeløn på 70-80 kr. i timen vil være det halve af gennemsnitslønnen for en dansk lønmodtager, og så vil lovgivning reelt være en lovliggørelse af satser, der tangerer til social dumping. Dette kan ingen være tjent med.

Brug for kontrol

Lovbestemt mindsteløn er heller ingen garanti for, at vi på én gang skaber ordnede og gennemsigtige forhold i den del af arbejdsmarkedet, der ikke er reguleret af kollektive overenskomster.

Tværtimod vil der være brug for kontrol og formentlig også oprettelse af nye kontrolmyndigheder. Alene i 2017 afslørede de tyske myndigheder, at 1,3 millioner arbejdstagere fik mindre i løn, end loven foreskriver.

Arbejdsmarkedspension

I Danmark er der mange tusinde arbejdstagere, der ikke har aftaler om kompensation for overarbejde, skæve arbejdstider, andre ulempetillæg eller efteruddannelse. Cirka 300.000 lønmodtagere har heller ikke en arbejdsmarkedspension, og mange af disse har så lav en løn, at der er ikke er overskud i deres budget til at tegne en privat opsparing.

Ikke mindst arbejdsmarkedspensionen er en udfordring, som det nyvalgte folketing passende kunne tage op. Det var også en glimrende måde at komme både EU og den nye kommissionsformand i forkøbet.