Cookies hjælper os med at forbedre din oplevelse af vores website. Ved at besøge vores website accepterer du vores brug af cookies.
Du kan læse mere her.
OK

Social dumping på villavejene

Der ses også i det private boligbyggeri gennem fingrene med både arbejdsmiljøloven og kravet om, at udenlandske medarbejdere skal registreres, lyder konklusionen ovenpå Arbejdstilsynets kontrolbesøg.

1. maj 2019

Mens Arbejdstilsynet tidligere primært foretog kontrolbesøg på større arbejdspladser, gennemførte tilsynet i 2018 også en stribe besøg på byggepladser i villakvartererne.

Udenlandske medarbejdere

Kontrolbesøgene havde flere formål, idet man både kontrollerede, om arbejdslovgivningen blev overholdt, og om udenlandske medarbejdere havde anmeldt sig i RUT, Registret for Udenlandske Tjenestydere.

Under de 71 besøg løb Arbejdstilsynets medarbejdere på hele 31 tilfælde med ansatte, der ikke var tilmeldt RUT. Når udenlandske håndværkere skal registrere sig, er det for at mindske risikoen for social dumping.

Overtrædelse af arbejdsmiljøloven

Desuden blev der konstateret 105 overtrædelser af arbejdsmiljøloven, hvor der typisk var tale om manglende sikring mod nedstyrtning ved arbejde på tage, brug af hjemmelavede og usikre stilladser samt manglende anvendelse af høreværn og sikkerhedssko.

Arbejdstilsynets reaktioner førte til 7 påbud, 77 strakspåbud, 18 påbud med frist og som nævnt 31 tilfælde, hvor de udenlandske håndværkere ikke var anmeldt i RUT.

Har du spørgsmål?

Vi svarer senest dagen efter, du har skrevet til os - dog undtaget weekend og helligdage. Formularen sendes via en sikker forbindelse.

Skriv til os som medlem
Send en besked via MIT detfagligehus

Ring til os
Vi svarer gerne på dine spørgsmål telefonisk. Ring på 7610 9304 inden kl. 18:00.