En arbejdsgiver bestemmer som udgangspunkt selv, hvem han eller hun ønsker at ansætte. Det er en del af arbejdsgiverens ledelsesret.
Men ingen regel uden undtagelser:
Forskelsbehandlingsloven
Forskelsbehandlingsloven forbyder de fleste arbejdsgivere at lægge vægt på disse kriterier, når de ansætter nye medarbejdere:
- Race
- Hudfarve
- Religion eller tro
- Politisk anskuelse
- Seksuel orientering
- National, social eller etnisk oprindelse
- Alder
- Handicap
Ligebehandlingsloven
Det fremgår af ligebehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må lægge vægt på ansøgerens køn, oplysning om graviditet eller ønske om flere børn, når det bliver afgjort hvilken ansøger, der skal have tilbudt jobbet.
Bliver du i strid med loven spurgt, om du planlægger flere børn, har du lov til at sige nej.
Foreningsfrihedsloven
Det er også en privat sag, om du er medlem af en fagforening og i givet fald hvilken, jf. foreningsfrihedsloven.
Helbredsoplysningsloven
Endelig må en arbejdsgiver ikke spørge generelt til dit sygefravær, men kun bede dig oplyse, om du har eller har haft en sygdom, der kan få væsentlig betydning for din evne til at udføre arbejdsopgaverne. I særlige tilfælde kan du være forpligtet til at skulle give sådanne oplysninger på eget initiativ. Det fremgår af helbredsoplysningsloven.
Jobsamtalen
Det er ikke direkte forbudt, hvis en arbejdsgiver spørger ind til de nævnte forhold under din jobsamtale. Men du er selvfølgelig ikke forpligtet til at svare, fordi arbejdsgiveren ikke må lægge vægt på de nævnte kriterier, når virksomheden skal ansætte en ny medarbejder. Husk dog undtagelsen for helbredsoplysninger som nævnt ovenfor.
Vælger du at svare, har du ikke pligt til at svare ærligt, og du kan ikke blive fyret bagefter med henvisning til, at du har løjet til din ansættelsessamtale.
Får du jobbet
Hvis du får tilbudt jobbet, så kan du med fordel læse om ansættelseskontrakter samt lønforhandling for nyansatte.
Se også Hjælp fra Faglig afdeling.