Cookies hjælper os med at forbedre din oplevelse af vores website. Ved at besøge vores website accepterer du vores brug af cookies.
Du kan læse mere her.
OK

Vi hjælper dig hele vejen

Hvis du får et problem i dit ansættelsesforhold, er vi klar til at hjælpe dig. Vores mål er at sikre, at du får den bedste hjælp.

Det betyder, at du kan være tryg ved, at vi har styr på alle love og regler, og at vi er venlige og forstående, så vi på en god måde kan svare på dine spørgsmål og løse de problemer, du står med. Den hjælp, vi yder, er selvfølgelig gratis, og du har ret til hjælpen med det samme, du er meldt ind.

Sådan hjælper vi

I afdelingerne er knap 100 kompetente medarbejdere ansat til varetage dine interesser i alle de situationer, der kan opstå i forhold til dit job.

Vi hjælper fx med:

Den første kontakt til os

Når du får et problem, kan du kontakte Faglig hotline på tlf. 7610 9304, hvor hotlinekonsulenterne er klar til at hjælpe dig mandag – torsdag fra kl. 8-18 og fredag fra kl. 8-16.

Du kan også skrive til os via MIT detfagligehus. Du kan forvente hurtigt svar fra os, hvad enten du kontakter os telefonisk eller skriftligt.

Du får en fast konsulent

Hvis ikke hotlinekonsulenten umiddelbart kan svare på dit spørgsmål eller løse dit problem, får du hurtigt tildelt en jurist/faglig konsulent, en arbejdsskadekonsulent eller en socialrådgiver.

Vi har jurister, konsulenter og socialrådgivere, der er specialiseret netop inden for det område, som dit problem vedrører, sætter sig ind i din sag og hjælper dig hele vejen. Vi tilstræber altid, at sagsbehandlingstiden skal være så kort som mulig.

I sagsforløbet tager vi kontakt til modparten fx arbejdsgiver, kommune eller Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, hvis der er tale om en arbejdsskade. Når der er brug for det, kører vi også ud til møder med arbejdsgiver, kommune og andre modparter.

Vi fører din sag gennem hele retssystemet

Hvis der ikke kan opnås enighed i sagerne, fører vi din sag igennem retssystemet. Vi har et team af 14 advokater og advokatfuldmægtige, der har møderet for alle retsinstanser fra byret til landsret og højesteret.

Vi fører ikke kun de ”nemme og sikre” sager, vi fører også de sager, hvor der kan være tvivl, om vi kan få ret, for vi vil gå langt for, at vores medlemmer bliver retfærdigt behandlet. Når vi vurderer, om en sag skal for retten, sker det altid i dialog med dig som medlem.

Vi oplever, at nogle medlemmer ønsker, at deres sag skal køre gennem retssystemet, og andre medlemmer ønsker et forlig for at få lukket sagen hurtigt, så de kan komme videre i deres liv. Det lytter vi selvfølgelig til, og vi forsøger hele vejen igennem at rådgive og støtte så godt som muligt, så du som medlem får det bedste resultat.

Hele erstatningen udbetales til dig

Når vi fører din sag, er det selvfølgelig gratis, uanset om vi taber eller vinder sagen. Du skal aldrig betale for sagsomkostninger, og du får selvfølgelig udbetalt hele erstatningen/godtgørelsen selv.

Sådan sikrer vi høj kvalitet

Hver gang vi har afsluttet en sag, spørger vi medlemmerne, om de har været tilfredse med sagsbehandlingen. Det gør vi for at sikre os, at vi konstant har fokus på at levere den hjælp, som medlemmerne efterspørger. Fordi vi konstant gennem årene har fokus på dette, vurderer medlemmerne den hjælp de får, rigtig godt. På en skala fra 1-6, er vores gennemsnitlige karakter 5,51.

En række medlemmer vurderer os også på Trustpilot, hvor vi også ligger i top.

Har du spørgsmål?

Vi svarer senest dagen efter, du har skrevet til os - dog undtaget weekend og helligdage. Formularen sendes via en sikker forbindelse.

Skriv til os som medlem
Send en besked via MIT detfagligehus

Ring til os
Vi svarer gerne på dine spørgsmål telefonisk. Ring alle hverdage fra kl. 8.00 på tlf. 7610 9304.