Bredt forlig bag ny arbejdsskadereform

En række initiativer skal forbedre arbejdsskadesystemet og sikre, at flere kommer tilbage i job. 

24. oktober 2022

Bag den nye arbejdsskadereform står Socialdemokratiet, Venstre, SF, Radikale Venstre, Konservative, Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Alternativet.

Reformen blev forhandlet på plads, inden statsminister Mette Frederiksen udskrev folketingsvalg. Der er endnu ikke udarbejdet et lovforslag, men eftersom der er udbredt opbakning til aftalen i begge sider af folketingssalen, vil der med al sandsynlighed også være bred tilslutning til de enkelte lovforslag, når de fremsættes i det ”nye” folketing.

Blive ved med at arbejde efter en skade

Med den nye arbejdsskadeaftale ønsker forligspartierne at fremme tilskadekomnes tilknytning til arbejdsmarkedet og forbedre deres muligheder for at varetage et arbejde efter skaden.

I dag er det sådan, at kun knap halvdelen af dem, der får en erstatning efter arbejdsulykker, 5 år senere fortsat ikke er selvforsørgende.

Kortere sagsbehandling og højere erstatninger

Ambitionen er at nedbringe sagsbehandlingstiden på en arbejdsskadesag til gennemsnitlig 7 måneder og sikre højere erstatninger ved fx at hæve méngodtgørelsen.

Med aftalen indføres også en uddannelsesgodtgørelse for at skabe bedre rammer for at komme tilbage i beskæftigelse, hvis de tilskadekomne ikke længere kan varetage deres oprindelige job. 

Læs mere om den nye arbejdsskadereform.

Læs også om, at Det Faglige Hus har råbt vagt i gevær pga. for lange behandlingstider på arbejdsskadesager

Har du spørgsmål?

Vi svarer senest dagen efter, du har skrevet til os - dog undtaget weekend og helligdage. Formularen sendes via en sikker forbindelse.

Skriv til os som medlem
Send en besked via MIT detfagligehus

Ring til os
Vi svarer gerne på dine spørgsmål telefonisk. Ring på 7610 9304 inden kl. 18:00.