Fortsat øget fokus på ordnede forhold
Regeringen og forligspartierne har med Finansloven for 2018 vedtaget at fortsætte de senere års øgede fokus på ordnede forhold på det danske arbejdsmarked. Der er således afsat 276,7 mio. kr. i både 2018 og 2019 til fælles myndighedsindsats, som udføres af Arbejdstilsynet, SKAT og politiet i fællesskab.
21. marts 2018
Foto: Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (fotograf Jens Astrup)
Der vil blandt andet være hyppige besøg på Metro-byggeriet og under opførelsen af de nye, store supersygehuse, hvor der er udenlandske virksomheder involveret i projekterne.
Vil du opdateres om arbejdsmiljø 2 gange om året, så tilmeld dig nyhedsbrevet MIT arbejdsmiljø.
Desuden vil regeringen indføre tvangsbøder til udenlandske virksomheder, der systematisk undlader at anmelde oplysninger i Registret for Udenlandske Tjenesteydere.
Finanslovsaftale
Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen siger:
- Det er afgørende for det danske samfunds vækst og velstand, at virksomhederne kan få den arbejdskraft, de har brug for. Det er udenlandske virksomheder og ansatte med til at sikre – men det skal selvfølgelig foregå på lovlige og ordentlige vilkår.
- Derfor er jeg rigtig glad for, at vi med finanslovsaftalen netop er blevet enige om at fortsætte den forstærkede indsats for ordnede forhold på arbejdsmarkedet.
- Der skal være fair og lige konkurrence på det danske arbejdsmarked. De fleste virksomheder overholder heldigvis reglerne, men der vil desværre også altid være nogle, der forsøger at snyde i skat, og hvor de ansatte ikke får de rettigheder, de har krav på – og det skal der slås hårdt ned på.”
Læs mere om, hvordan du kan få hjælp fra vores afdeling Faglig hjælp og retssager eller vores Social Team.