Hjemmearbejde blev for alvor populært under corona, men sørg for at give din arbejdsgiver besked og bruge noget af din arbejdstid, hvis du skal ommøblere på hjemmearbejdspladsen. Ellers er du måske ikke omfattet af arbejdsskadesikringsloven.
Hvis du eller en kollega kommer galt af sted, mens I af en eller anden grund i arbejdstiden flytter rundt på skrivebordene på arbejdspladsen, er der tale om en arbejdsskade. Du skal derimod tænke dig godt om, inden du ommøblerer din hjemmearbejdsplads.
Det er konklusionen efter to domme i henholdsvis Østre Landsret og Højesteret, hvor Det Faglige Hus på vegne af et kvindeligt medlem har ført en sag mod Ankestyrelsen for at få underkendt styrelsens manglende anerkendelse af en arbejdsskade.
Slog hovedet og ryggen
Medlemmet slog hovedet og ryggen, da hun 2016 flyttede sit skrivebord fra stueetagen til 1. salen. Hun havde udelukkende hjemmearbejde som mødebooker, men hun syntes plads- og lysforholdene ikke var optimale under den trappe, hvor hun havde sit skrivebord.
Hun drøftede telefonisk placeringen med arbejdsmiljørepræsentanten, der også mente, det ikke var optimalt. Hun valgte at flytte skrivebordet på en fridag, da hun under selve flytningen ikke ville kunne være til rådighed på arbejdet, da hun måtte afbryde forbindelserne.
Under flytningen af sin hjemmearbejdsplads faldt hun ned af trappen. Hendes arbejdsgiver sagde dengang, at uheldet ikke kunne anerkendes som arbejdsskade, og der gik flere år, før hun nævnte det for Det Faglige Hus.
Sagen blev senere anmeldt til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Ankestyrelsen, der afviste, at der var tale om en arbejdsskade, og de 2 myndigheder har som sagt nu fået medhold ved 2 retsinstanser.
Ikke en arbejdsskade
Højesteret finder, at flytningen af et arbejdsbord og dermed indretning af hjemmet, som udgangspunkt ikke kan anses for en arbejdsskade. En fravigelse af udgangspunktet forudsætter, at den tilskadekomne godtgør, at handlingen havde en nødvendig eller naturlig forbindelse til arbejdet:
Kvindens arbejdsgiver havde ikke bedt hende om at flytte arbejdsbordet, og arbejdsgiveren havde ingen indflydelse på, hvor i hjemmet arbejdsbordet var placeret, og derfor var det ikke godtgjort, at flytningen af arbejdsbordet var nødvendig for, at hjemmearbejdspladsen kunne opfylde arbejdsmiljømæssige regler.
”Sagen endte i Højesteret for at få en grænsedragning om tilskadekomst ved indretningen af arbejdsplads i hjemmet, skal anses som værende en arbejdsskade. Højesteret har slået fast, at tilskadekomst ved indretningen af en hjemmearbejdsplads, som udgangspunkt ikke er en arbejdsskade,” siger chefadvokat i Det Faglige Hus, Martin Bondesen, der førte sagen i Højesteret
Konkrete omstændigheder kan dog gøre, at tilskadekomst under indretning af en hjemmearbejdsplads alligevel kan være en arbejdsskade.
”Det var vores opfattelse, at udgangspunktet for det første skulle have været det modsatte, da kvinden foretog flytningen i arbejdsgiverens interesse, og fordi arbejdsgiveren havde overladt alt omkring hjemmearbejdspladsen til hende selv uden instruktion eller retningslinjer. Der må vi acceptere, at Højesteret her fastsætter rammen med omvendte fortegn, når vi er hjemme hos folk selv.
Højesteret har dog givet os ret i, at konkrete omstændigheder kan medføre, at tilskadekomsten alligevel skal anses som en arbejdsskade, hvis der kan godtgøres en nødvendig eller naturlig forbindelse til arbejdet. Det var bare ikke tilfældet i den konkrete sag,” siger Martin Bondesen.