Slut med at falde ud over kanten uden sikkerhed

Vi kan ikke undvære love og regler, når det gælder arbejdsmiljø  og sikkerhed. Men nogle gange er det fabrikanten med den gode idé, der gør en forskel.

21. marts 2018


Hvis der i fremtiden kommer flere faldulykker fra flade tage, er det under ingen omstændigheder brødrene Torben og Steen Hedevangs skyld.

De to fabrikanter fra Klakring ved Hedensted har nemlig opfundet et faldsikringssystem med masser af mobilitet for medarbejderen på taget og alligevel fuld sikkerhed for, at han ikke falder ud over kanten.

Nyt faldsikringsystem

Systemet er så enkelt, at man undrer sig over, at det ikke er opfundet for længst. Men nu var det så brødrene bag virksomheden Mul10Metal A/S, der kom først med Mul10 Prosafe.

Deres faldsikringsystem består af en sikkerhedsfod som forankringspunkt, der kan skrues fast i taget, uden at man ødelægger tætheden i tjærepappet. Det har nemlig været problemet med de systemer, som man hidtil har anvendt.

Medarbejderen, der skal udføre service på taget, klikker sig derpå fast på sikkerhedsfoden (wiresystem), der er testet til at modstå et træk på halvandet ton i 3 minutter og pludselige ryk fra fire vægtenheder på tilsammen 900 kilo i lige så lang tid.

Læs mere om, hvordan du anmelder en arbejdsulykke.

- Det er gået over al forventning, siden vi gik på markedet med faldsikring. Dansk Industri har lavet en film om os, og lige nu forbereder vi sammen med DI vores indtog i Tyskland, fortæller Steen Hedevang.

Overgår en række EU-normer

Når systemet har potentiale i hele Europa, hænger det sammen med, at det ikke bare indfrier, men overgår en række EU-normer.

Vil du opdateres om arbejdsmiljø 2 gange om året, så tilmeld dig nyhedsbrevet MIT arbejdsmiljø.

- Hvis man sender et projekt i EU-udbud, er det et krav, at der også etableres faldsikring på taget. Det mest oplagte er derfor, at dette ligger inden for tagdækkerens entreprise, så han kan foretage det årlige eftersyn af faldsikringen, når han alligevel skal lave eftersyn på tagdækningen.

- Systemet kan samtidig anvendes af alle andre, der måtte have et ærinde på taget, og som har et faldsikringssæt. Vores system er desuden udviklet til at kunne anvendes på tage med solceller, der jo også skal efterses, og som ofte spærrer for adgangen til dele af tagarealet, siger Steen Hedevang.

Mul10 Prosafe er testet og certificeret i samarbejde med Teknologisk Institut.

www.mul10prosafe.dk

Vi er klar til at hjælpe dig

Skriv til os
Skriv til os i MIT detfagligehus. Vi svarer senest dagen efter, du har skrevet til os - dog undtaget weekend og helligdage.
Skriv til os
Ring til os på 7610 9304
Vores telefoner er lukket
Tlf. åbningstider i denne uge
Mandag08:00 - 17:00
Tirsdag08:00 - 17:00
Onsdag08:00 - 17:00
Torsdag08:00 - 17:00
Fredag08:00 - 14:00
Lørdaglukket
Søndaglukket