21. august 2019
Det er blot få dage siden, at direktøren i Dansk Center for Undervisningsmiljø gjorde opmærksom på, at der er alt, alt for få, som kender undervisningsmiljøloven og dermed mulighederne for at sikre elever og studerende et godt undervisningsmiljø, psykisk som fysisk. Som faglige konsulenter deler vi Jannie Moon Lindskovs erfaringer.
Af Lisbet Wobeser (th) og Elisabeth Larsen (tv), faglige konsulenter i Det Faglige Hus.
Vi har i hverdagen jævnlig kontakt til nogle af de cirka 5000 elevmedlemmer og voksenlærlinge, som også er organiseret i Det Faglige Hus, fordi de kontakter os med spørgsmål om fysiske eller psykiske problemstillinger på den erhvervsskole, hvor de går.
Læs mere om den hjælp, du har ret til, når du er studerende og medlem i Det Faglige Hus.
Jannie Moon Lindskov, direktør i Dansk Center for Undervisningsmiljø, nævner, at hun støder på både skoler, forvaltninger, kommunalbestyrelser, embedsfolk og politikere med begrænset kendskab til undervisningsmiljøloven og dens indhold.
Se hvilke forhold, der skal være i orden i dit undervisningsmiljø.
Vi skal hilse at sige, at vores medlemmer ligeledes bliver overrasket, når de kontakter os, og vi fortæller dem, at der faktisk findes en lov, der rimelig klart beskriver, at både sikkerheden og det psykiske arbejdsmiljø skal være i orden også på deres skoler.
Sikkerhedsgrupper på skolerne
Hvordan fungerer det så i praksis? Her ved skoleårets start er det først og fremmest vigtigt, at elever og studerende får valgt undervisningsmiljørepræsentanter til de sikkerhedsgrupper, som er nedsat på den enkelte skole, og som beskæftiger sig med spørgsmål af betydning for arbejdsmiljøet.
Disse repræsentanter kan også medvirke til at sikre, at skolens ledelse har udarbejdet den lovpligtige Undervisningsmiljøvurdering. Denne skal tages op hvert 3. år og kortlægge uddannelsesstedets fysiske, psykiske og æstetiske undervisningsmiljø, beskrive og vurdere eventuelle problemer med undervisningsmiljøet samt rumme en konkret plan for, hvordan man vil handle på evt. problemer.
Antimobbestrategi
Vi skal hverken som samfund, forældre eller faglige organisationer acceptere, at børn og unge udsættes for mistrivsel under deres skolegang.
Det er derfor afgørende, at vi øger kendskabet til loven og dermed sikrer, at alle uddannelsessteder også har en antimobbestrategi, der omfatter såvel direkte mobning som mobning via SMS og sociale medier.
Ifølge loven har skolen pligt til at reagere på alle henvendelser om mobning og foretage sig noget aktivt for at stoppe mobning af den ene og den anden art.
Klar til arbejdsmarkedet
Endelig er eleverne gennem lovgivningen sikret en klageadgang, hvor det er Dansk Center for Undervisningsmiljø, der skal afgøre, om den indklagede skole ikke har levet op til sit ansvar. Centret kan udstede påbud til både kommunale og selvejende institutioner og kræve, at de udfylder deres handlepligt på problemer af den ene eller anden art.
Sidst, men ikke mindst, kan vi med et godt undervisningsmiljø i skolerne udstyre vores unge med gode vaner for arbejdsmiljø – kort sagt klæde dem ordentlig på, til de en dag bliver vores kolleger ude på arbejdsmarkedet.
Efterskrift
Dette debatindlæg har været bragt i Altingets nyhedsbrev, og vi er derefter blevet kontaktet af direktøren i Dansk Center for Undervisningsmiljø, Jannie Moon Lindskov, som bakker op om vores initiativ:
”Undervisningsmiljøloven er alt for vigtig til, at så få kender til den, og at endnu færre efterlever den. Derfor er det vigtigt, at også fagforeninger udbreder kendskabet til loven, så også deres medlemmer kender deres rettigheder.”