39-årige Arvid Dannevang drog i 15 år ud og installerede lys- og lydanlæg, men når alle dage begynder at ligne noget, som man prøvet før, er det på tide at skifte. Så i dag udgør han den københavnske en-mands filial og indretter kassevogne.
Arvid Dannevang ved alt om lys og lyd. Hvordan man opstiller de rigtige mikrofoner, så selv de værste idrætshaller lyder som et konferencecenter, og hvordan man sætter det bedste lys over næsten enhver begivenhed.
Han bor i Vanløse og har trods sine kompetencer ingen faglig eller boglig uddannelse. Han klarede sig dog rigtig godt i AV-branchen, hvor han blandt andet har været med til at installere lydanlæg ved COP15-topmødet i København. Et spændende arbejde, hvor ikke to opgaver er ens, eller er de? Efter så mange år begynder det meste at sidde på rutinen, og derpå begyndte Arvid så småt at kigge sig omkring efter noget andet.
- Jeg er blevet ansat som leder af en ny filial med foreløbig mig selv som eneste medarbejder, som indretter varebiler for kunder primært her i hovedstadsområdet. Firmaet havde kunder herovre i forvejen, og det er det potentiale, jeg nu skal udvikle og udvide fra afdelingen i Glostrup. Det er noget af en udfordring, for udover min fornemmelse for ordentlig arbejdsbelysning, så er alt helt nyt for mig, fortæller 39-årige Arvid.
Firmaet hedder PM Bilinventar og er hjemmehørende i Rødekro i Sønderjylland. Når en kassevogn kommer her til landet, fremstår kassen som en nøgen metalboks. Indretningen klarer enten forhandleren eller kunden selv afhængig af, hvad bilen skal bruges til. PM Bilindretning fremstiller selv vognbunde og vognsider samt små kabinebokse til førerhusene, og har i dag en markedsandel på 13 % på montering af bunde og sider i Danmark.
- Det er da helt godt gået af en virksomhed, der først blev etableret i 2009. De fleste varebiler har kun brug for montering af sider og bunde, men vi beskæftiger os også med at indrette kassevognen som værksteds- eller servicevogn med reoler, skabe og skuffer.
Den første tid var jeg på oplæring i Rødekro, og jo, jeg kunne godt forstå sønderjysk. I mine unge dage var jeg på sergentskole i Sønderborg, og så kom sproget jo helt af sig selv, når man gik i byen, ler Arvid. Nu har han så i blot en måned været i sving på egen hånd som sælger og montør og er godt tilfreds med både jobbet og de foreløbige resultater. Det tager jo altid lidt tid at komme ind på et nyt marked, men han er sikker på, at han inden for kort tid får skabt en god platform blandt såvel varevognsforhandlere og enkelt-kunder i hovedstadsområdet.
Arvid bor i en gammel villa fra 1926 sammen med hustruen Corina og datteren på et år. Corina er fra Rumænien, så på grund af de danske familiesammenføringsregler har parret boet i Sverige, indtil Arvid og Corina kunne vende ”hjem” for tre år siden, det første år i et lejet hus i Køge og siden i villaen i Vanløse.
Fritiden går med DCH og JKD, hvilket vist kræver en nærmere forklaring. DCH står for Dansk Schæfer Hundeklub, og her går han til træning med familiens firbenede medlem, mens JKD er en selvforsvarskampsport, hvor Arvid fungerer som hjælpeinstruktør.