Du kan fradrage det hele i skat

Du må højst fradrage 7.000 kr. i skat (2024) om året i fagforeningskontingent. Men det har ingen betydning, når du er medlem i Det Faglige Hus. Hos os betaler du ikke mere, end at du kan fradrage hele kontingentet til fagforeningen.

Når du er medlem i Det Faglige Hus, hvor kontingentet er så lavt, er du sikker på, at du både før og efter skat har valgt den billigste løsningLæs mere om pris på fagforening og a-kasse.

Der er ikke noget loft over det beløb, du kan få fradrag for, når det gælder kontingent til a-kasse og bidrag til efterløn og fleksydelsesordning.

Har du valgt at inkludere en heltidsulykkesforsikring i dit kontingent, kan du ikke få fradrag for den del af kontingentet, der går til ulykkesforsikringen. 

Indberetning til SKAT

Vi indberetter automatisk dit kontingent til SKAT i februar, så du får det fradrag, du har ret til. Der indberettes altid for det sidste hele kalenderår. Det betyder, at vi i februar 2024 indberetter dit kontingent for 2023.

Forskudsopgørelse

Melder du dig først ind i 2024 og ønsker at få rettet din forskudsopgørelse, så du får fradraget med det samme, eller har SKAT ikke de rigtige oplysninger, kan du logge ind på SKATs hjemmeside og rette din forskudsopgørelse. Beløbene skal du registrere i:

  • felt 458 (fagforeningen)
  • felt 439 (a-kasse)

Årsopgørelse

Har du brug for at kontrollere din årsopgørelse, står:

  • kontingent til fagforeningen i rubrik 50.
  • kontingent til a-kassen og efterløn i rubrik 52.

I 2024 indberetter vi følgende til din årsopgørelse: 

  • A-kasse: 497 kr. pr. måned
  • Efterløn 548 kr. pr. måned
  • Fagforening uden ulykkesforsikring: 69 kr. pr. måned
  • Fagforening med ulykkesforsikring: 84 kr. pr. måned

Vær opmærksom på, at hvis du har haft gratis fagforening i en periode, så indberetter vi selvfølgelig ikke noget til SKAT for den periode.

Er du medlem af fagforeningen inklusiv ulykkesforsikring og betaler 99 kr. pr. måned, går 15 kr. til at finansiere heltidsulykkesforsikringen. De 15 kr. er ikke fradragsbettiget, og du kan derfor kun fradrage 84 kr. pr. måned af kontingentet til fagforeningen.

Snyd ikke dig selv i skat

Er du i tvivl, om du har ret til skattefradrag, så find dine fradrag her, hvor SKAT giver et godt overblik over de mest almindelige fradrag. Så undgår du at snyde dig selv i skat.

Tjek din årsopgørelse

Læs også om, hvorfor du skal huske at tjekke din årsopgørelse.

Vi er klar til at hjælpe dig

Skriv til os
Skriv til os i MIT detfagligehus. Vi svarer senest dagen efter, du har skrevet til os - dog undtaget weekend og helligdage.
Skriv til os
Ring til os på 7610 9302
Vores telefoner er lukket
Tlf. åbningstider i denne uge
Mandag08:00 - 17:00
Tirsdag08:00 - 17:00
Onsdag08:00 - 17:00
Torsdag08:00 - 17:00
Fredag08:00 - 14:00
Lørdaglukket
Søndaglukket