Brug LinkedIn i din jobsøgning

På det sociale netværk LinkedIn har du mulighed for at netværke dig til et nyt job blandt de mere end 1.6 millioner danskere, der har oprettet en profil. Brug fx LinkedIn til at få et indblik i den virksomhed, du gerne vil arbejde i ved at følge deres firmaprofil.

Download vores quickguide med 5 tips til, hvordan du kommer i gang med LinkedIn i din jobsøgning.

Hvem kan hjælpe dig på LinkedIn?

På virksomhedernes firmaprofil, kan du se, hvem i dit netværk der har forbindelse til virksomheden. Måske kan nogen anbefale dig til jobbet eller sætte dig i forbindelse med de rette kontaktpersoner.

Fremhæv dine kompetencer

Kig på de stillingsopslag, du godt kunne tænke dig, og se hvilke kompetencer de lægger vægt på. Har du disse kompetencer, så sørg for at de er synlige på din LinkedIn-profil. 

Du kan også melde dig ind i relevante grupper og deltage i debatterne omkring dine fagområder. Det er med til at gøre dig synlig i netværket og fremhæve dine kompetencer.

Brug LinkedIn til at forberede dig

Er du kaldt til samtale hos en virksomhed, så tag et kig på LinkedIn profilen for ham eller hende, du skal til samtale med. Det kan give dig et indblik i, hvad de lægger vægt på.

Opbyg et netværk

Sørg for at forbinde dig med alle du kender. Gamle kolleger, venner, klubben og familien. Det udvider rækkevidden af dit netværk, og kan være indgangen til dit næste job.

Gode råd til din profil på LinkedIn

Når du opretter din profil på LinkedIn, er der nogle små fif du skal være opmærksom på: 

  • Sørg for den er opdateret.
  • Skriv en god overskrift på profilen.
  • Sørg for, at dine kontaktinformationer er synlige.
  • Lav en god kort beskrivelse, hvor dine kompetencer indgår.
  • Tilføj kvalifikationer og sørg for, at dit netværk anbefaler dig på din side.
  • Lav en beskrivelse af de stillinger, du har haft, hvor du lægger vægt på, hvad du har arbejdet med. Husk at fokusere på, hvad der er relevant for en ny potentiel arbejdsgiver.
  • Hvis det er muligt, så få anbefalinger på de stillinger, du har haft. Det gør din profil mere troværdig.
  • Tilføj frivilligt arbejde.
  • Tilføj din uddannelse og fremhæv hvad du har lært.

Karrieresamtale

Ønsker du at komme videre i dit arbejdsliv, eller er du usikker på, hvad du vil arbejde med i fremtiden, så er vi klar til at hjælpe dig med karriererådgivning.

Læs også om jobsøgning og dagpenge.

Vi er klar til at hjælpe dig

Skriv til os
Skriv til os i MIT detfagligehus. Vi svarer senest dagen efter, du har skrevet til os - dog undtaget weekend og helligdage.
Skriv til os
Ring til os på 7610 9303
Vores telefoner er åbne
Tlf. åbningstider i denne uge
Mandag08:00 - 17:00
Tirsdag08:00 - 17:00
Onsdag08:00 - 17:00
Torsdag08:00 - 17:00
Fredag08:00 - 14:00
Lørdaglukket
Søndaglukket