Man kalder 1. og 2. ledighedsdag for G-dage. Dem skal din tidligere arbejdsgiver typisk betale en godtgørelse for. Det er et krav, at du er medlem af en a-kasse.
Hvis dine ansættelsesvilkår ændrer sig, kan du få ret til G-dage. Det gælder fx, hvis du bliver opsagt, hjemsendt eller hvis du bliver sat ned i tid. Det gælder også, hvis dit vikariat eller anden tidsbegrænset ansættelse stopper.
Din arbejdsgiver skal have indberettet mindst 74 løntimer til Indkomstregistret inden for de seneste 4 uger. Hvis du er timelønnet, kan perioden på 4 uger forlænges ved sygdom, helligdage og lignende.
Den samme arbejdsgiver skal højst betale 16 G-dage pr. kalenderår.
I disse situationer, skal din arbejdsgiver ikke betale G-dage:
- Du er selv skyld i arbejdsophøret.
- Du siger nej til et skriftligt tilbud om fortsat arbejde.
- Du får fuld arbejdstid hos en anden arbejdsgiver.
- Du opfylder ikke kravet om løntimer.
- Du har været ansat i job med løntilskud.
- Din arbejdsgiver går i betalingsstandsning eller konkurs.
- Arbejdsophøret skyldes en lockout, strejke eller force majeure.
- Du er syg på G-dagene.
- Du holder ferie på G-dagene.
Hvornår er det 1. og 2. ledighedsdag?
G-dage ligger typisk på de 2 første dage, efter du er blevet ledig. Hvis du har haft færre timer end normalt og ikke haft fuld tid i samme uge, er det dog i stedet den sidste arbejdsdag, der er den 1. G-dag.
Du skal være enten helt eller delvist ledig på G-dagene. Både dage med deltidsarbejde og dage helt uden arbejde er ledighedsdage. Derfor opdeles G-dage i halve og hele dage.
Så meget kan du få i G-dage
Hvor meget du har ret til i G-dage, afhænger af, hvor meget du har arbejdet på G-dagen. Hvis du har arbejdet mindre end 3,4 timer, skal du have en hel G-dag (svarende til 7,4 timer).
Hvis du har arbejdet mere end 3,4 timer, skal du have en halv G-dag (svarende til 3,7 timer). Hvis du har arbejdet mere end 7,4 timer, har du ikke ret til en G-dag.
Du kan ikke få dagpenge på de dage, hvor du har ret til G-dage fra din arbejdsgiver.
En G-dag svarer til den aktuelle fuldtidssats for dagpenge.
- Satsen for en hel G-dag er 940 kr. (2024 niveau).
- Satsen for en halv G-dag er 470 kr. (2024 niveau).
Særligt om G-dage, hvis du er løst ansat
Du er løst ansat, når du ikke har noget opsigelsesvarsel over for din arbejdsgiver, og når du først fra dag til dag ved, om du skal arbejde. Det er for eksempel tilfældet, hvis du er ansat som tilkaldevikar. Her anses du for at være opsagt efter hver arbejdsdag og ansat på ny næste gang, du skal på arbejde.
Når du er løst ansat, skal din arbejdsgiver som regel betale dig G-dage på ledige dage, hvis du har arbejdet mindst 74 timer inden for de seneste 4 uger.
Den samme arbejdsgiver skal højst betale 16 G-dage pr. kalenderår. Herefter bliver arbejdsgiveren fritaget, og du kan i stedet få dagpenge fra den 1. ledighedsdag.
Eksempel på hvornår du har ret til G-dage i løbet af en arbejdsuge, hvis du er løst ansat:
|
Arbejde
|
G-dage
|
|
Mandag: 8 arbejdstimer
|
Ingen G-dage, fordi du har arbejdet mere end 7,4 timer
|
|
Tirsdag: 0 arbejdstimer
|
1 G-dag
|
|
Onsdag: 6 arbejdstimer
|
½ G-dag, fordi du har arbejdet mere end 3,4 timer
|
|
Torsdag: 1,5 arbejdstimer
|
1 G-dag, fordi du har arbejdet mindre end 3,4 timer
|
|
Fredag: 5 arbejdstimer
|
½ G-dag, fordi du har arbejdet mere end 3,4 timer
|
Retten til G-dage forudsætter stadig, at du har arbejdet mindst 74 timer inden for de sidste fire uger. Det vil sige, at når du tirsdag ikke har nogle arbejdstimer, og vi skal vurdere, om du har ret til en G-dag, ser vi 4 uger tilbage fra denne dag. Hvis du i denne periode har haft mindst 74 arbejdstimer, har du ret til 1 G-dag tirsdag.
Onsdag gør vi det samme og ser 4 uger tilbage fra denne dag. Hvis du i denne periode har haft mindst 74 arbejdstimer, har du ret til en ½ G-dag onsdag.
Vi hjælper dig
Vi hjælper dig gerne med at få udbetalt dine G-dage. Kontakt os, hvis du har spørgsmål eller er i tvivl.
Hvis ikke betingelserne for G-dage er opfyldt, har du muligvis ret til dagpenge fra os i stedet for G-dage.