Læs også om bortfald af G-dage og 4 måneders pause i dagpengeforbruget pga. corona-krisen.
Man kalder 1. og 2. ledighedsdag for G-dage. Dem skal din tidligere arbejdsgiver typisk betale en godtgørelse for.
G-dage ligger på de 2 første dage, efter du er blevet ledig. Dog er der en undtagelse. Hvis du har haft færre timer end normalt og ikke haft fuld tid i samme uge, er det i stedet den sidste arbejdsdag, der er en G-dag.
Den samme arbejdsgiver skal højst betale 16 G-dage pr. kalenderår. Er du fx ansat som tilkaldevikar, bliver du betragtet som opsagt, når du er færdig med dagens arbejde. Har din arbejdsgiver betalt 16 G-dage på et kalenderår, bliver han herefter fritaget, og du kan i stedet få dagpenge fra 1. ledighedsdag.
Hvis dine ansættelsesvilkår ændrer sig, kan du få ret til G-dage. Det gælder fx, hvis du bliver opsagt, eller hvis du bliver sat ned i tid. Det gælder også, hvis dit vikariat eller anden tidsbegrænset ansættelse stopper.
Din arbejdsgiver skal have indberettet mindst 74 løntimer til Indkomstregistret inden for de seneste 4 uger. Hvis du er timelønnet, kan perioden på 4 uger forlænges ved sygdom, helligdage og lignende.
Du skal være enten helt eller delvist ledig på G-dagene. Både dage med deltidsarbejde og dage helt uden arbejde er ledighedsdage. Derfor opdeles G-dage i halve og hele dage.
Du må ikke være syg eller holde ferie på G-dagene.
I disse situationer, skal din arbejdsgiver ikke betale G-dage:
- Du er selv skyld i arbejdsophøret.
- Du siger nej til tilbud om fortsat arbejde.
- Du får fuld arbejdstid hos en anden arbejdsgiver.
- Du opfylder ikke kravet om løntimer.
- Du har været ansat i job med løntilskud.
- Din arbejdsgiver går i betalingsstandsning eller konkurs.
- Arbejdsophøret skyldes en lockout, strejke eller force majeure.
Vi hjælper dig gerne med at få udbetalt dine G-dage. Kontakt os, hvis du har spørgsmål eller er i tvivl.
Hvis ikke betingelserne for G-dage er opfyldt, har du muligvis ret til dagpenge fra os i stedet for G-dage.