Tjek din årsopgørelse

Når SKAT er klar med din årsopgørelse, har du pligt til at tjekke den. Du finder den nemt på SKATs hjemmeside i din skattemappe, hvor du logger ind med dit NemID.

Det er en god ide at sammenligne de indberettede tal på årsopgørelsen med dine lønsedler, særligt vedrørende A-indkomst og A-skat.

Din arbejdsgiver har pligt til at overføre tallene til SKAT, men vi oplever desværre, at ikke alle får det gjort. Andre gange er der fejl i tallene.

Er der fejl i tallene, oplyser du SKAT om de korrekte beløb.

Dine lønsedler er din dokumentation, så dem skal du gemme, hvis SKAT vil se dem.

Husk også, at du selv skal indberette fx befordringsfradrag.

Er der fejl, som ikke bliver rettet, kan det få betydning for din endelige årsopgørelse.

Snyd ikke dig selv i skat

Er du i tvivl, om du har ret til skattefradrag, så find dine fradrag her, hvor SKAT giver et godt overblik over de mest almindelige fradrag. Så undgår du at snyde sig selv i skat.

Hvad kan vi hjælpe dig med

Din årsopgørelse beregnes på baggrund af flere forskellige forhold som fx indtægt, boligforhold, renteudgifter og indtægt, fradrag mv.

Vi kan hjælpe dig med at tjekke selve lønindberetningen fra din arbejdsgiver, og vi kan derfor ikke kontrollere, at din samlede årsopgørelse er korrekt.

Ofte vil det fremgå af din lønseddel for december, hvad din arbejdsgiver indberetter til Skat, og stemmer beløbene ikke med din årsopgørelse, så er du velkommen til at kontakte os på Faglig hotline.

Vi er klar til at hjælpe dig

Skriv til os
Skriv til os i MIT detfagligehus. Vi svarer senest dagen efter, du har skrevet til os - dog undtaget weekend og helligdage.
Skriv til os
Ring til os på 7610 9304
Vores telefoner er lukket
Tlf. åbningstider i denne uge
Mandag08:00 - 17:00
Tirsdag08:00 - 17:00
Onsdag08:00 - 17:00
Torsdag08:00 - 17:00
Fredag08:00 - 14:00
Lørdaglukket
Søndaglukket