Indbetaling til pension

Der er ikke lovgivet om indbetaling til pensionsordninger.

Du har derfor kun ret til en arbejdsgiverbetalt pensionsordning, hvis det er aftalt i din ansættelseskontrakt, eller hvis det fremgår af en overenskomst, som din ansættelse er omfattet af.

Overenskomsterne indeholder normalt regler omkring arbejdsmarkedspension, der betyder, at din arbejdsgiver betaler 2/3 af en ordning og du som lønmodtager 1/3. Den samlede procentsats ligger ofte på 12 % i alt.

Ny pensionsordning

Aftaler du med din arbejdsgiver, at der skal ske indbetalinger til en pensionsordning, kan I oprette den i de fleste banker og forsikringsselskaber samt naturligvis diverse pensionsselskaber.

Når du har en arbejdsmarkedspension

Har du en arbejdsmarkedspension, skal din arbejdsgiver hver måned trække pensionen af din løn. Det skal fremgå af din lønseddel. Derefter skal både dit bidrag og din arbejdsgivers bidrag overføres til pensionsselskabet.

Er du syg i en længere periode, kan du dog være fritaget fra at indbetale din pensionsandel og i nogle tilfælde have ret til at få den udbetalt i stedet for - du bør få et brev om præmiefritagelse fra pensionsselskabet, hvis du har ret til præmiefritagelse.

Selvom du tjekker din lønseddel hver måned, kan du stadig risikere, at der mangler penge på din pensionskonto. Dette er især et problem, hvis din arbejdsgiver går konkurs. Lønmodtagernes Garantifond dækker nemlig kun 6 måneder tilbage i tiden.

Tjek din pension

På siden PensionsInfo.dk kan du altid få et overblik over dine pensionsordninger i banker og forsikringsselskaber samt arbejdsmarkedspensioner fra nuværende og tidligere arbejdsgivere.

Du skal blot logge ind på siden med dit NemID.

Enkelte pensionsordninger er ikke tilmeldt PensionsInfo.dk, men det fremgår af siden, hvilke der er tale om.

Pensionsselskabet kan også sende dig en egentlig opgørelse over indbetalingerne. Hos mange pensionsselskaber kan du også selv printe en opgørelse via deres hjemmeside.

Se også Hjælp fra Faglig afdeling.

Prøv pensionsberegner

Hvornår kan jeg gå på pension? Få svaret i vores pensionsberegner

Vi er klar til at hjælpe dig

Skriv til os
Skriv til os i MIT detfagligehus. Vi svarer senest dagen efter, du har skrevet til os - dog undtaget weekend og helligdage.
Skriv til os
Ring til os på 7610 9304
Vores telefoner er lukket
Tlf. åbningstider i denne uge
Mandag08:00 - 17:00
Tirsdag08:00 - 17:00
Onsdag08:00 - 17:00
Torsdag08:00 - 17:00
Fredag08:00 - 14:00
Lørdaglukket
Søndaglukket