Cookies hjælper os med at forbedre din oplevelse af vores website. Ved at besøge vores website accepterer du vores brug af cookies.
Du kan læse mere her.
OK

Hvornår kan knæproblemer være en arbejdsskade?

Når man skal vurdere, om dine knæproblemer er en arbejdsskade, skal man først sikre sig, at der er stillet en af følgende 4 diagnoser, som er på Erhvervssygdomslisten.

Det drejer sig om diagnoserne:

  • Slidgigt i knæled
  • Betændelseslignende forandringer i slimsæk (Bursitis)
  • Menisksygdom i knæled
  • Springerknæ

Har du en formodning om, at dit arbejde er årsag til din knæsygdom, skal du kontakte din læge, som kan anmelde sygdommen til Arbejdsskadestyrelsen. Læs mere om, hvordan du anmelder en arbejdsskade.

Du er selvfølgelig også altid velkommen til at kontakte os, så vi kan drøfte det videre forløb.

Betingelser

Hovedreglen er, at det kun er de 4 nævnte diagnoser, der kan blive anerkendt som en arbejdsskade.

Herudover gælder, at du skal opfylde forskellige krav til, hvordan dit knæ bliver belastet under arbejdet.

Får du først din sygdom i knæet, efter du er stoppet med knæbelastende arbejde, kan det betyde, at arbejdsskaden bliver afvist.

Du skal være opmærksom på, at Arbejdsskadestyrelsen har fokus på, om du har eller tidligere har haft andre sygdomme i dit knæ. Det kan have indflydelse på, om du får anerkendt din aktuelle knæsygdom.

Belastning - slidgigt i knæled

Du skal i en nogenlunde sammenhængende periode på mindst 10 år have haft knæliggende/hugsiddende arbejde i mindst 7 timer pr. dag.

Eller 

Du har haft knæliggende/hugsiddende arbejde i mindst 5 - 6 timer dagligt i mindst 13 sammenhængende år.

Eller

Du har haft knæliggende/hugsiddende arbejde i mindst 3 - 4 timer dagligt i mindst 20 sammenhængende år.

Eller

Du har haft knæliggende/hugsiddende arbejde i mindst 2 timer dagligt i mindst 40 år.

Hvis du har haft knæliggende/hugsiddende arbejde i mindre end 2 timer dagligt, vil sygdommen slidgigt i knæled ikke blive anerkendt som en arbejdsskade. 

Belastning - bursitis i knæled

Du skal have udført et arbejde, hvor du i 3 - 4 timer dagligt har haft et udefrakommende tryk mod knæskallen. Trykpåvirkningen skal være sammenhængende i dagevis eller i en længere periode.

Der kan være tale om arbejde, hvor du ligger på knæ, eller du står på en stige og trykker knæskallen mod stigetrinnet.

Din størrelse og fysik indgår også i vurderingen af, om belastningen er relevant for at få sygdommen bursitis.

Mange personer får sygdommen bursitis, selvom de ikke har knæbelastende arbejde.

Menisksygdom i knæleddet

Du skal belaste dit knæ:

  • i dagevis eller i en længere periode.
  • i bøjet stilling i mindst 3 - 4 timer dagligt (hugsiddende).
  • under trange pladsforhold, hvor du ikke kan rette dit knæ ud.
  • med drejning, mens du bøjer dit knæ.

Der kan være mange årsager til, at man får en menisksygdom. Det er derfor svært at få anerkendt sygdommen som en erhvervsbetinget sygdom.

Belastning - springerknæ

Det er især professionelle sportsfolk, som får anerkendt springerknæ som en arbejdsskade.

Kravet for at få anerkendt et springerknæ er:

Spring/løb med hyppige igangsætninger og opbremsninger under bøjning og strækning af knæet.

Ovennævnte belastninger sker typisk i professionelle sportsgrene som fodbold, håndbold, volley, basket, tennis, badminton og hos løbere.

Knæet skal belastes mindst 12 timer pr. uge, og belastningen skal vare i månedsvis. Kravet om belastningen kan blive nedsat, hvis der også har været tale om intensiv vægttræning. Vægttræningen øger risikoen for udvikling af springerknæ.

Læs mere om få hjælp til din arbejdsskade.

Har du spørgsmål?

Vi svarer senest dagen efter, du har skrevet til os - dog undtaget weekend og helligdage. Formularen sendes via en sikker forbindelse.

Skriv til os som medlem
Send en besked via MIT detfagligehus

Ring til os
Vi svarer gerne på dine spørgsmål telefonisk. Ring på 7610 9305 inden kl. 18:00.