Cookies hjælper os med at forbedre din oplevelse af vores website. Ved at besøge vores website accepterer du vores brug af cookies.
Du kan læse mere her.
OK

Arbejdstidsaftaler for offentligt ansatte

Arbejdsopgaver ved kommuner og regioner kan foregå hele døgnet. Der er ikke altid tale om et "8–16 job". Læs mere om arbejdstidsaftaler for dag- og døgnområder, og få en forklaring på de begreber, som indgår i en arbejdstidsaftale.

Arbejdstidsaftaler for døgnområder

For døgnområder gælder arbejdstidsaftaler, der bestemmer, hvordan du skal betales, når du arbejder om aftenen, om natten, i weekender og på helligdage.

Det fremgår også, hvor lang tid du skal kende din vagtplan, før den træder i kraft, og med hvilket varsel din arbejdsgiver kan ændre vagtplanen.

På nogle områder i arbejdstidsaftalen er der også mulighed for at indgå lokalaftaler.

Forklaring af begreber

Herunder forklarer vi dig om nogle af de begreber, som du hører om, når din arbejdsgiver planlægger din arbejdstid.

Tjenesteplan/vagtplan

Det er den plan, der viser dine vagter  og fridage for en given periode - dog mindst for 4 uger.

Normperiode

Det er længden af den periode, der skal opgøres, når du skal kontrollere, om du har fået løn for alle dine arbejdstimer. Længden af normperioden aftales lokalt. Hvis man ikke kan blive enige, er perioden 16 uger ved kommuner og 14 uger ved regioner.

Normtimer

Det er de timer, som det normalt er planlagt, at du skal arbejde på din tjenesteplan.

Arbejdstidsbestemte ydelser

Det er aften-/nattillæg, lørdags-/mandagstillæg, søndag- og helligdagstillæg.

Fridøgn, beskyttet fridag, planlagt fridag

Du har krav på 2 fridage i gennemsnit pr. uge. Da der er tale om gennemsnitligt 2 dage pr. uge, kan du godt i 1 uge have 1 fridag og i næste uge have 3 fridage.

Arbejdsfridage

Disse fridage er typisk omtalt som AD eller 0-dage. Du har disse fridage, fordi du arbejder mere end den gennemsnitlige daglige arbejdstid pr. vagt og dermed optjener for mange normtimer over en periode.

Frihed i henhold til overenskomst (FO-dage)

Der er tale om fridage i stedet for helligdage. For hver helligdag, der er i normperioden, har du ret til frihed ved at få nedskrevet din normtid. Din normtid nedskrives med den gennemsnitlige daglige arbejdstid pr. helligdag. Nedskrivningen kan ske i normperioden, hvor helligdagen/-dagene er - dog senest 3 måneder efter helligdagen/-dagene.

Den gennemsnitlige daglige arbejdstid beregnes således:

Hvis du er ansat 28 timer om ugen, deles tiden med 5 dage. Det giver 28 timer/5 dage = 5,6 timer.

Helligdage er helligdage, der ikke falder på en søndag.

Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er 37 timer for fuldtidsansatte, uanset om du er ansat som dag-, aften- eller nattevagt.

Arbejdstidsaftaler for dagområder

Der kan også være lavet arbejdstidsaftaler inden for dagområder. Det fremgår af den overenskomst, du er ansat under, om der er en arbejdstidsaftale.

Under alle omstændigheder gælder, at hvis der er henvist til en arbejdstidsaftale i din overenskomst, vil du være omfattet af den, med mindre andet aftales fx i en lokalaftale.

Særlige fridage

For alle områder gælder det, at du kun har ret til fri med løn, hvis det er aftalt i den overenskomst, som du er omfattet af. Det drejer sig om følgende dage:

  • 1. maj
  • Grundlovsdag
  • Juleaftensdag
  • Nytårsaftensdag 

Har du spørgsmål?

Vi svarer senest dagen efter, du har skrevet til os - dog undtaget weekend og helligdage. Formularen sendes via en sikker forbindelse.

Skriv til os som medlem
Send en besked via MIT detfagligehus

Ring til os
Vi svarer gerne på dine spørgsmål telefonisk. Ring alle hverdage fra kl. 8.00 på tlf. 7610 9304.