Hvad sker der med mine indefrosne feriepenge?

I forbindelse med overgangen til den nye ferielov indbetaler din arbejdsgiver dine feriepenge til en ny feriefond, Lønmodtagernes Feriemidler (fonden), som udbetaler feriepengene igen, når du forlader arbejdsmarkedet.

For at forhindre, at du har optjent dobbelt ferie den 1. september 2020, hvor den nye ferielov indfører samtidighedsferie, bliver de feriepenge, du har optjent året før i perioden 01.09.19-31.08.20, indbetalt til fonden. Samtidighedsferie betyder, at du optjener ferie samtidig med, at du kan holde den.

Udbetaling

Feriefonden administrerer og udbetaler dine feriepenge ved din pension, eller når du forlader arbejdsmarkedet, medmindre at du allerede har fået dem udbetalt på daværende tidspunkt. 

I 2020 kunne du nemlig søge om tidligere udbetaling enten i form af fondsferiedage eller i forbindelse med corona.  

Har du spørgsmål?

Vi svarer senest dagen efter, du har skrevet til os - dog undtaget weekend og helligdage. Formularen sendes via en sikker forbindelse.

Skriv til os som medlem
Send en besked via MIT detfagligehus

Ring til os
Vi svarer gerne på dine spørgsmål telefonisk. Ring alle hverdage fra kl. 8.00 på tlf. 7610 9304.