Plejepersonale der håndterer borgernes penge
Som plejepersonale ansat på fx et plejecenter, i et bofællesskab eller som udekørende i hjemmeplejen kan du komme ud for at skulle hjælpe en borger med at håndtere borgerens økonomi.
Der er grænser for, hvad og hvordan du må hjælpe, fordi der ikke må rejses tvivl ved din uafhængighed, når du hjælper en borger med at håndtere borgerens økonomi.
Du må ikke sammenblande din og borgerens økonomi
Du må som ansat fx ikke hjælpe ved at låne penge til borgeren i tilfælde af problemer med hævekortet. Du må heller ikke købe eller sælge noget for borgeren, eller selv sælge noget til borgeren.
Kend retningslinjerne
Afhængig af borgerens fysiske eller psykiske funktionsnedsættelse kan der selvfølgelig være egentlig behov for, at du som ansat hjælper borgeren med at håndtere pengesager.
Det skal i så fald ske på et retligt grundlag fx i form af en fuldmagt og altid efter de retningslinjer eller politikker, der gælder på din arbejdsplads.
Anbefalinger
Se Social- og boligstyrelsens pjece med anbefalinger, der har til formål:
- at sikre borgerne mod tab.
- at beskytte personale mod uberettiget mistanke om svig.
- at forbygge eller forhindre svig.
Hjælp
Har du brug for hjælp eller yderligere vejledning, kan du kontakte os på Faglig hotline.