Whistleblowerordning

Arbejdspladser af en vis størrelse skal have en whistleblowerordning, hvor du kan indberette bestemte typer af kritisable eller ulovlige forhold og blive beskyttet som whistleblower. 

Hvad er en whistleblower?

En whistleblower er en person, der informerer myndigheder, arbejdspladsen eller offentligheden om kritisable forhold eller brud på loven fx svindel, korruption eller krænkende adfærd.

Hvem skal have en whistleblowerordning?

Alle – både offentlige og private – arbejdspladser med 50 eller flere ansatte skal have oprettet en whistleblowerordning senest den 17. december 2021.

For mellemstore private arbejdspladser med 50-249 ansatte er fristen dog udsat til senest den 17. december 2023.

Andre whistleblowerordninger

Arbejdspladser med færre end 50 ansatte kan være forpligtet til at have en whistleblowerordning efter krav i andre lovgivninger som fx lov om finansiel virksomhed. Disse ordninger er også omfattet af kravene i loven om whistleblower, selvom arbejdspladsen har færre end 50 ansatte.

Det er meningen, at du først og fremmest skal bruge arbejdspladsen interne whistleblowerordning, men det er også muligt at indberette til andre eksterne whistleblowerordninger.

Datatilsynet har fx en generel ekstern whistleblowerordning, der også gælder for personer, der ikke nødvendigvis er ansat i firmaet. Derudover er der også fagspecifikke ordninger.

Se her en liste over andre eksterne whistleblowerordninger.

Krav om whistleblow-politik

Din arbejdsplads skal have en whistleblowerpolitik, der beskriver proceduren for ordningen, fx hvem der kan indberette, hvordan du indberetter, hvilke rettigheder du har som whistleblower, og hvordan indberetninger bliver behandlet.

Din arbejdsgiver skal opfordre til, at du som whistleblower som udgangspunkt bruger arbejdspladsens whistleblowerordning i stedet for en ekstern ordning, fordi arbejdspladsen normalt vil have bedre muligheder for at håndtere og følge op på en indberetning. Men det er ikke et krav, at du har indberettet til arbejdspladsens whistleblowerordning, før du bruger en ekstern whistleblowerordning.

Krav til whistleblowerenheden

En whistleblowerenhed skal bestå af en upartisk person eller afdeling, som skal forholde sig objektivt og sagligt ved behandling af indberetninger.

Arbejdspladsens ordning kan være administreret uden for din arbejdsplads som en fælles ordning i samarbejde med andre arbejdspladser eller være udliciteret til en indberetningsplatformsudbyder, en advokat eller en revisor.

Indberetning

Whistleblowerordninger er et supplement til din daglige kommunikation med din chef, HR eller tillidsmanden om fejl og utilfredsstillende forhold på arbejdspladsen.

Whistleblowerordningen skal give dig mulighed for at indberette skriftligt eller mundtligt eller begge dele.

Det er valgfrit for din arbejdsgiver, om du kan indberette anonymt til jeres whistleblowerenhed, som dog kun i særlige tilfælde kan videregive oplysninger, der direkte eller indirekte kan identificere dig som whistleblower. Det kan fx være til relevante myndigheder som politiet, finanstilsynet, eller hvis du har givet samtykke til det.

Se en oversigt over, hvad du kan indberette her.

Hvem kan indberette oplysninger?

Arbejdspladsens whistleblowerordning skal som minimum stilles til rådighed for arbejdspladsens ansatte, som både omfatter fuldtids- og deltidsansatte, tidsbegrænsede og projektansatte samt vikarer.

Udover jer ansatte kan arbejdspladsen også vælge at stille sin whistleblowerordning til rådighed for personer, der ellers skal bruge  whistleblowerordninger udenfor arbejdspladsen. Det er fx  medlemmer af bestyrelsen, lønnede eller ulønnede praktikanter, tidligere ansatte og personer, som endnu ikke har påbegyndt deres ansættelse.

Dig som whistleblower

Det er vigtigt at være opmærksom på, at det kun er bestemte forhold, der kan indberettes via whistleblowerordningen og beskytte dig som whistleblower.

Læs om hvornår du er beskyttet som whistleblower.

Vejledninger

Se Justitsministeriets vejledninger for whistleblowere og for virksomhederne.