Cookies hjælper os med at forbedre din oplevelse af vores website. Ved at besøge vores website accepterer du vores brug af cookies.
Du kan læse mere her.
OK

Per og Søren valgte at blive selvstændige

Per Møller og Søren Larsen fra Nordborg har fulgtes ad i de sidste 6-7 år, siden de kom i samme afdeling på Danfoss. Efter et halvt år som ledige startede de sammen som selvstændige - og med a-kassens fulde opbakning.

Foto: Per Møller og Søren Larsen


Per Møller og Søren Larsen var straks klar over, at de svingede godt sammen, da de tilfældigvis blev kolleger i Danfoss reklamebureau, hvor de projekterede og lavede stande til messer og udstillinger. 

Den 45-årige Søren har siden sin ungdom haft mange forskellige funktioner på Danfoss. Han har bl.a. beskæftiget sig 11 år i layout funktionen hos Sauer-Danfoss som koordinator/planlægger af håndværkeropgaver og sidenhen på messer og stande.

50-årige Per blev ansat på Danfoss i 1995 på lageret, men efter halvandet år kom han til udstillingsafdelingen som projektleder på udstillinger og messer. Danfoss havde på det tidspunkt et af Danmarks største B2B bureauer med 45 ansatte, men i 2010 besluttede man at outsource opgaverne. 

Firmaet måtte lukke

Per og Søren overtog sammen med to kolleger en del af afdelingen og bød ind på opgaverne på Danfoss. Men kombinationen af stort varelager, dyre lokaler og for få opgaver gjorde, at firkløveret lukkede firmaet ned efter forholdsvis kort tid.

- De to andre har fået andet arbejde, mens vi andre var ”ansat” i Det Faglige Hus – A-kasse i et halvt års tid. Vi har været tilknyttet en vejleder i afdelingen i Kolding, og hun var god til at sætte os ind i alle de regler, der gælder for ledige

- Det overraskede os godt nok, at systemet er så bureaukratisk. Vi søgte de job, vi skulle, men det var jo ret omsonst, når der ikke var noget at få, fortæller Per Møller og Søren Larsen.

Blev selvstændige igen

De var ikke i tvivl om, at de var gode til deres fag, og da både Danfoss og andre tidligere kunder ringede hjem til dem privat, fik de troen på, at der fortsat er basis for opgaver inden for messer og udstillinger, både af praktisk karakter men også i form af rådgivning.

Desuden er de klar på andre former for arrangementer og events i erhvervslivet, og endelig har de etableret nethandel med såkaldte SMD-sparepærer.

- Vejlederen i a-kassen kunne lige så godt have vendt tomlen nedad og sagt, at ”Det har I jo prøvet, og det gik ikke”. Men det gjorde hun ikke. Det har været godt at være i a-kassen i Det Faglige Hus.

Per Møller lægger ikke skjul på, at han har overvejet at skifte karriere, men droppede ret hurtigt ideen.

- Det med efteruddannelse og forbedre kompetencerne er sikkert godt for de yngre, men vil næppe gavne folk i min alder, og jeg ville jo gerne blive i branchen. Både Søren og jeg brænder for opgaverne, og det er der brug for, hvis man skal være selvstændig, siger Per Møller.

Læs flere historier

Læs flere historier, hvor vores medlemmer fortæller, om den hjælp de har fået. 

Har du spørgsmål?

Ring til os på alle hverdage fra kl. 8.00 på tlf. 7610 9303. Her er vi klar til at svare på dine spørgsmål, hvis du er medlem.

Hvis du udfylder formularen nedenfor, så svarer vi dig senest dagen efter - dog undtaget weekend og helligdage. Er du medlem, anbefaler vi, at du i stedet for skriver til os i MIT detfagligehus.

Formularen sendes via en sikker forbindelse.



Hjælp til at sende dokumenter

Bliv medlem i dag og spar

Spar op til 7.000 kr. om året på din fagforening og a-kasse. Få gratis fagforening i 3 måneder, når du også melder dig ind i a-kassen.

Jeg vil gerne vide mere