Efter adskillige år som SOSU-assistent på Sct. Hans i Roskilde følte Lærke Mørkenborg sig klædt godt på til et job i en privat boinstitution. Men det vendte en udadreagerende og voldelig beboer og en passiv ledelse op og ned på.
Lærke Mai Hold Mørkenborg ville helst bare have haft et fleksjob og på den måde bevare kontakten til arbejdsmarkedet. Men den i dag 37-årige SOSU-assistent fra Gerlev ved Jægerspris var så ramt af PTSD efter gentagne overfald på et privat bosted, at der ikke var andre udveje end førtidspension.
”Jeg havde ikke forventet, at de ville indstille mig til førtidspension, fordi jeg var under 40 år. Jeg tænkte, det ville være en lettelse for mig, da den så kom i stand, men så begynder man at tænke over, hvad jeg egentlig kan bruges til resten af mit liv.
Heldigvis har jeg fået noget af livskvaliteten tilbage og kan være noget for familien - være en god mor for vores 3 børn på 11, 13 og 14 år,” fortæller Lærke.
Kontaktperson for en udadreagerende og voldelig kvinde
Lærke har en medfødt sygdom, hofteledsdysplasi, men var alligevel i stand til at passe et job som SOSU-assistent på Sct. Hans i Roskilde i en årrække. Sct. Hans er et psykiatrisk center og huser blandt andet nogle af Danmarks farligste kriminelle, som er dømt til behandling.
Lærke blev opsagt efter et længere sygefravær som følge af en operation i hoften, men da hun var på højkant igen, blev hun i maj 2016 ansat i en privat boinstitution.
”Jeg blev kontaktperson for en udadreagerende og voldelig kvinde, som slog, bed og kastede alt mulig efter mig. På Sct. Hans var der klare procedurer for backup fra kolleger for at håndtere den slags episoder, men det var der ikke på bostedet. Her mente ledelsen, at jeg med min fortid på Sct. Hans burde kunne tumle en voldelig beboer på ca. 120 kilo.”
Fik smadret en tallerken i hovedet
Den 6. februar 2018 havde Lærke og en kollega fulgt beboeren til en samtale på en psykiatrisk afdeling. På vejen hjem i bilen begyndte kvinden at råbe, spytte og række ud efter de to ansatte.
”Da beboeren var kommet hjem i lejligheden og faldet lidt til ro, gik jeg ind til hende med noget beroligende medicin, hvorefter hun smadrede en tallerken i hovedet på mig.
Jeg havde ferie ugen efter, men havde det så dårligt, at min mand sagde, at jeg skulle blive hjemme efter ferien. Det havde han sagt mange gange i de 2 år, hvor jeg var ansat, når jeg kom hjem og kastede op, eller ikke kunne sove om natten, men denne gang fulgte jeg hans råd.”
Førtidspension og erhvervsevnetab
Det var i begyndelsen af 2020, at Frederikssund Kommune bevilgede Lærke en førtidspension, og 3 år senere fik hun endelig afgjort sin arbejdsskadesag ved Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES). Når en medarbejder var udsat for en episode på bostedet, skulle vedkommende udfylde et såkaldt Riv/kradse-skema, som ledelsen derefter skulle indsende til Arbejdstilsynet.
Det skete imidlertid aldrig, fandt Lærke ud af, men hun havde taget kopier af sine i alt 30 anmeldelser, så dokumentationen var på plads, da AES skulle behandle hendes arbejdsskadesag. Lærke har fået tilkendt en mén-erstatning på 15% og et erhvervsevnetab på 60%. De 50% er udbetalt som et engangsbeløb, mens resten udbetales som månedlige ydelser.
”Min mand har heldigvis kunne tage ekstra weekendvagter, men der har ikke være noget at rutte med hjemme hos os, mens sagen har stået på. Jeg har heller ikke kunnet være så meget mor for vores børn, som jeg ville. Det prøver jeg at rette op på nu, hvor jeg samtidig går til bassintræning og er blevet frivillig et par timer om ugen på Roskilde Dyreinternat.”
”Jeg ved ikke, hvad jeg havde gjort uden konsulenter og advokaten fra Det Faglige Hus, og jeg er simpelthen så taknemmelig for den hjælp, de har givet mig. Fagligheden har været i top, og så har de samtidig været gode til at hive mig op igen, når det var nødvendigt. Eller bare sendt mig en mail for at høre til, hvordan jeg havde det. Det varmer.”