Vicky Larsens sprogbrug faldt ledelsen for brystet, og hun blev derfor indkaldt til tjenstlig samtale. Der viste sig dog også at være andre punkter på dagsordenen.
Foto: Advokat Ulrik Odgaard-Mogensen og Colourbox.dk
Da Vicky Larsen blev indkaldt til tjenstlig samtale på det plejehjem, hvor hun havde arbejdet som pædagog i knap 3 år, kontaktede hun Det Faglige Hus.
”Først tænkte jeg, at jeg selv kunne tage til samtalen, men der var et punkt, der hed eventuelt, som kunne ramme mig hårdt, og derfor ringede jeg til Det Faglige Hus,” fortæller Vicky, som blev meget overrasket over, at advokat Ulrik Odgaard-Mogensen i Det Faglige Hus ringede og talte med hende i 1 time i telefonen.
”Folk siger altid, at når man er medlem af en billig fagforening, så får man ingen hjælp, så jeg blev virkelig glad,” siger Vicky.
Samtalen lå allerede om onsdagen, og advokat Ulrik Odgaard-Mogensen tilbød straks at tage med som bisidder. ”Det gik så stærkt, og det var dejligt, at han ville stille op for mig og havde tid til at komme.”
På selve mødet korrigerede han ledelsen et par gange. ”Deres retorik var ubarmhjertig indimellem, og det var en god fornemmelse at have en ved sin side,” fortæller Vicky.
”Det er meget typisk, at man oplever usikkerhed, når man bliver indkaldt til en tjenstlig samtale. Man kan fx være bange for, at chefen er sur og vred. Vi deltager derfor gerne som bisidder, også med kort varsel. Heldigvis oplever vi oftest, at samtalen foregår i en ordentlig tone, når vi er med,” siger advokat Ulrik Odgaard-Mogensen.
Sandheden var ilde hørt
Vicky blev indkaldt til den tjenstlige samtale på grund af sit sprogbrug i forbindelse med en lukket gruppe-supervision.
Selvom medarbejderne havde fået at vide, at de kunne sige alt, hvad de havde på hjertet til supervisionen, så var der alligevel en grænse.
Vicky synes egentlig bare, at hun sagde sandheden, da hun gjorde opmærksom på, at alle medarbejderne på gulvet render rundt og laver alt det, som sygeplejerskerne og assistenterne ikke laver, når de sætter sig ind på kontoret.
Hun foreslog derfor, at nogle af sygeplejeopgaverne blev lagt på tidspunkter, hvor der er mindst travlt med at få gjort beboere klar. Udtalelsen betød dog, at hun efterfølgende blev kaldt til tjenstlig samtale.
Skjult dagsorden
Udover sprogbruget indeholdt dagsordenen også punktet ”eventuelt”, som Vicky frygtede. Punktet viste sig da også at indeholde en væsentlig ændring i hendes arbejde.
Hendes stilling som pædagog bestod indtil nu af 2 forskellige funktioner: Aktivitet og pleje. Til den tjenstlige samtale fortalte lederen, at hendes stilling fremover kun skulle bestå af pleje - på lige fod med, hvad sosu-assistenterne udfører.
Vicky følte, at hun i kraft af sin uddannelse som pædagog kunne bruges til meget mere. Hun kunne fx tage nogle af opgaverne på kontoret, som ikke er sygeplejefaglige bl.a. ringe til apotek, bestille bleer osv., så de bedre kunne dele de mere hårde og tunge opgaver ”på gulvet”. Ledelsen lovede derfor til samtalen, at hun bl.a. ville få mere ansvar, men Vicky har ikke hørt mere til det siden.
”Jeg er glad for beboerne og de ældre på plejehjemmet, og jeg har stor respekt for mine kollegaers arbejdsopgaver, men jeg ville ønske, at jeg kunne bruge min uddannelse som pædagog noget mere,” afslutter Vicky Larsen, som var glad for at have advokat Ulrik Odgaard-Mogensen med som bisidder til samtalen: ”Hvis jeg ikke havde haft én med, så var jeg blevet tromlet.”
Læs flere historier
Læs flere historier, hvor vores medlemmer fortæller, om den hjælp de har fået.