Tilkaldevikarer kan have ret til fastansættelse

Anna Piotrowskas vagter på en døgninstitution var så omfattende og planlagte, at hun skulle fastansættes i stedet for at være timelønnet tilkaldevikar. Nu får hun løn under barsel og er sikker på at have et job at vende tilbage til.

Foto: Anna Piotrowska


Anna Piotrowska var glad for sit job på et bosted, og hun tænkte ikke over sine ansættelsesvilkår, før hun blev gravid og opdagede, at hun ikke havde ret til barselsorlov. Så kom Det Faglige Hus på banen. 

31-årige Anna Piotrowska og manden Przemek kom til Danmark i 2014, efter at han havde arbejdet heroppe i nogle år. Anna havde lidt erfaring fra socialpædagogisk arbejde i sit hjemland og var glad, da hun fik job som tilkaldevikar på et bosted for autister.

– Da jeg så blev gravid, fandt jeg ud af, at jeg ikke havde de samme rettigheder som mine kolleger på bostedet, og det synes jeg ikke kunne passe. Derfor tog jeg kontakt til Det Faglige Hus, fortæller Anna Piotrowska.

Løn under barsel

En faglig konsulent tog på Annas vegne kontakt til Vejle Kommune og gjorde opmærksom på, at Annas ansættelsesform ikke var korrekt. Anna var tilknyttet bostedet som tilkaldevikar og dermed timelønnet, men hun skulle rettelig have været fastansat ved kommunen.

Som timelønnet tilkaldevikar kunne kommunen uden videre opsige hende, så hun ikke havde krav på løn under barsel. Med et fast vagtskema og et gennemsnit på 27 timer om ugen havde Anna krav på en fastansættelse.

Hendes henvendelse til Det Faglige Hus førte således til løn under barsel i 8 uger før fødslen og 26 uger efter. Lige væsentligt var det, at hun havde et job at vende tilbage til, da barselsorloven var slut.

Læs flere historier

Læs flere historier, hvor vores medlemmer fortæller, om den hjælp de har fået. 

Vi er klar til at hjælpe dig

Skriv til os
Skriv til os i MIT detfagligehus. Vi svarer senest dagen efter, du har skrevet til os - dog undtaget weekend og helligdage.
Skriv til os
Ring til os på 7610 9304
Vores telefoner er lukket
Tlf. åbningstider i denne uge
Mandag08:00 - 17:00
Tirsdag08:00 - 17:00
Onsdag08:00 - 17:00
Torsdag08:00 - 17:00
Fredag08:00 - 14:00
Lørdaglukket
Søndaglukket

Bliv medlem i dag og spar

Spar op til 6.000 kr. om året på din fagforening og a-kasse. Få gratis fagforening i 6 måneder, når du også melder dig ind i a-kassen.

Jeg vil gerne vide mere