Da frisør Louise Elkjær Søttrup fratrådte sin stilling, blev hun snydt for ca. 6.000 kr. i søgnehelligdagsbetaling (SH-betaling). Det Faglige Hus gik ind i sagen, og så måtte hendes arbejdsgiver både betale de 6.000 kr. og en godtgørelse på 7.500 kr. for et mangelfuldt ansættelsesbevis.
Foto: Louise Elkjær Søttrup
Louise Elkjær Søttrup på 35 år var glad for sit arbejde som frisør i den salon, hvor hun havde været ansat siden marts 2020. Men da hun blev opsagt efter, at hun havde været sygemeldt med corona, blev stemningen pludselig ubehagelig.
Arbejdsgiveren ville ikke afregne hendes søgnehelligdagskonto (SH-konto) på hendes sidste lønseddel. Indbetalingen på SH-kontoen havde ellers fremgået på alle lønsedler indtil da.
Det undrede Louise sig over, men når hun spurgte arbejdsgiveren om det, fik hun at vide, at det ikke stod i hendes kontrakt. Han havde dog tidligere forklaret hende mundtligt om ordningen.
SH-kontoen kompenserer for helligdage
En SH-konto er en opsparing, som kompenserer timelønnede for de helligdage, der falder på hverdage, hvor der ikke kan arbejdes. På den måde kan lønnen sidestilles med månedslønnede, der får den samme løn uafhængigt af antal helligdage i måneden.
Louise havde da også tidligere fået udbetalt fra SH-kontoen i påsken og julen og kunne ikke forstå, at arbejdsgiveren nu påstod, at hun ikke havde ret til det. Hun kontaktede derfor Det Faglige Hus, som bekræftede, at hun havde ret til de ca. 6.000 kr.
Læs også "Kan jeg få resten af mine søgnehelligdage udbetalt?"
”Der var mange samtaler frem og tilbage mellem min arbejdsgiver og Det Faglige Hus. Jeg ville egentlig helst undgå at skulle i retten, men da arbejdsgiveren blev ved med at trække sagen ud i stedet for bare at betale pengene, så blev jeg efterhånden også stædig,” fortæller Louise.
Ingen bagatelgrænse for en retssag
Advokat i Det Faglige Hus Ditte Vedsted forsøgte flere gange at indgå et forlig med arbejdsgiveren. ”Han fastholdt dog, at der ikke var en aftale om en SH-konto i ansættelseskontrakten.
Men da Louise jo tidligere havde fået det udbetalt, og det fremgik af lønsedlerne, valgte vi til sidst at stævne ham i retten i Hjørring og samtidig gøre krav på en godtgørelse for et mangelfuldt ansættelsesbevis.
Det kan virke som et forholdsvis lille beløb at gå i retten for, men når en arbejdsgiver nægter at betale, så gør vi det gerne. Der er ikke som sådan en bagatelgrænse for, hvornår en sag kan ende i retten,” forklarer advokat Ditte Vedsted.
Arbejdsgiver fandt på et nyt timeregnskab
Da arbejdsgiveren blev truet med en retssag, valgte han desværre at rejse et modkrav. Han påstod pludselig, at Louise havde fået for meget udbetalt i løn. Han havde gennemgået hendes timesedler og lønsedler på ny og forlangte, at hun skulle tilbagebetale ca. 21.000 kr.
”Jeg ved ikke, hvordan han var kommet frem til, at jeg skulle have fået 21.000 kr. for meget. Hans regnskab gav ingen mening. Tværtimod havde jeg jo arbejdet en del over og holdt salonen kørende, mens ejeren selv var sygemeldt.
Jeg havde også brugt ekstra timer på at tage mig af vores elev, som ikke måtte stå i salonen alene,” fortæller Louise, der følte, at arbejdsgiveren pludselig gik efter hende som person.
Arbejdsgiveren kunne da heller ikke dokumentere, at det nye regnestykke var korrekt. Tværtimod passede de timesedler, som Louise havde afleveret nøjagtigt med lønudbetalingen. Han burde desuden allerede have reageret i forbindelse med lønudbetalingen, hvis han var uenig i timeantallet.
”Der er strenge krav til at løfte bevisbyrden for, at der er udbetalt for meget løn. Det skal fx være helt tydeligt, at medarbejderen har modtaget for meget løn, og det var på ingen måde tilfældet her,” understreger advokat Ditte Vedsted.
Louise fik endelig 13.500 kr.
Retssagen var hurtigt overstået. Dommeren afviste arbejdsgiverens krav og afgjorde, at Louise skulle have 6.000 kr. udbetalt fra SH-kontoen og 7.500 kr. i godtgørelse for mangelfuldt ansættelsesbevis, fordi aftalen om SH-kontoen ikke stod i kontrakten.
”Sagen har fyldt rigtig meget hos mig, og jeg blev meget påvirket hver gang, der kom et nyt brev. Det var heller ikke så rart at skulle møde min tidligere arbejdsgiver i retten. Heldigvis endte det hele godt, og jeg er glad for, at Ditte var med under hele forløbet.
Hun var total cool og god til at få mig til at bevare roen. Hvis der var noget, som jeg ikke forstod, kunne jeg altid ringe til hende, og så forklarede hun det hele. Der var ikke noget, der kunne rokke hende,” afslutter Louise Elkjær Søttrup, som i dag er glad for sit nye arbejde i en anden frisørsalon.
Skal vi også hjælpe dig?
Har du spørgsmål til din SH-konto, kan du kontakte Faglig hotline.
Læs flere historier
Læs flere historier, hvor vores medlemmer fortæller, om den hjælp de har fået.