Pia Rohde arbejdede i 25 år inden for psykiatrien og specialpædagogik. For 6 år siden begyndte det hele så at ramle for hende selv, både psykisk og fysisk og i en sådan grad, at hun nu har fået førtidspension.
Foto: Pia Rohde
Fotograf: Michael Vienø
”Det er rart, at jeg nu har fået en førtidspension, så der er mindre stress i hverdagen. Men det er samtidig svært at skulle se i øjnene, at jeg nu selv lider af nogle af de lidelser, som nogle af mine patienter, borgere og beboere også led af, da jeg arbejdede i psykiatrien”.
56-årige Pia Rohde er meget åben om sin situation og fortæller uden omsvøb om ikke bare fibromyalgi, en invaliderende gigt i hele kroppen og brystkræft, men også om depressioner og de angstanfald som gør, at hun stadig har dage, hvor hun ikke forlader sin lejlighed i Charlottenlund.
Føler sig nedslidt og nedbrudt
”Jeg er jo ikke så gammel, men jeg føler mig nedslidt og nedbrudt på mange planer. Det er jo også svært at vænne sig til at være førtidspensionist, og at man ikke længere kan bruges på arbejdsmarkedet. Så gælder det om at huske, at der også er plusser. For mig er det, at jeg har mit barnebarn boende ikke så langt herfra, og at Mynthe oplever at have en god relation til sin mormor. Det håber jeg også fremover at kunne leve op til - trods nedslidning og sygdomme”
Pia arbejdede i mere end 25 år som sygehjælper og plejer inden for psykiatrien, lige fra retspsykiatriske afdelinger og andre lukkede afdelinger til 7 år som kommunal socialpsykiatrisk temamedarbejder. De sidste 12 år var hun freelance på afdelinger og bosteder og havde faste vagter på forskellige psykiatriske afdelinger. 2003 fik hun konstateret fibromyalgi, men hun trodsede de konstante smerter og knoklede videre i sit job:
”Jeg tjente jo gode penge. Det har alle dage været hårdt arbejde med skiftende vagter og lange vagter på op til 12-16 timer og et hårdt psykisk arbejdsmiljø. Det blev endnu mere mærkbart og nedslidende i de år, man gennemførte store nedskæringer og besparelser inden for området. Men jeg havde så travlt med at passe på alle andre, at jeg glemte at passe på mig selv.
Omskolet til blomsterbinding
Mens Pia havde ledighedsperioder, tog hun forskellige kurser, og det var under sådan et forløb, at hun i 2012 brød fuldstændig sammen. Hun kom til psykiater, som sygemeldte hende på stedet. Helsingør Kommune satte et revalideringsforløb i gang og omskolede hende til blomsterbinder.
”Det var et kreativt job, og jeg havde fortsat kontakt med kollegaer og kunder. Jeg led i perioder stadig under depressioner og angstanfald, men så begyndte de fysiske skavanker også at tage til. Pludselig fik jeg gigt i hænder, fødder, ryg, knæ, ja i stort set alle leddene. Jeg gennemførte alligevel uddannelsen og blev på grund af gigten visiteret til et fleksjob som blomsterbinder i 4 timer om ugen, da jeg fik brystkræft oveni. Så var der ingen andre løsninger end at give mig en pension”, fortæller Pia.
Uden fagforening er man på den
Pia var i mange år faglig aktiv inden for blandt andet FOA, men skiftede for 15 år siden til Det Faglige Hus. Her han hun gennem årene haft kontakt til faglige konsulenter, socialrådgivere og en arbejdsskadekonsulent.
Læs mere om at være medlem i Det Faglige Hus.
”Arbejdsskadesagen tabte vi, men det er ikke fagforeningens skyld. Selv om jeg gennem årene har anmeldt flere episoder som arbejdsskader, så vurderede man, at mine psykiske lidelser primært var arvelig betinget. Selv om mit liv i perioder har været noget skidt, har jeg altid følt mig tryg ved at have jer i ryggen, og på en skala fra 1 til 10, får I en 10’er."
”Det er rigtig hårdt at være syg i Danmark, og uden en fagforening er man rigtig på den. De 100 kr. om måneden til kontingentet er nogle af de bedste penge, jeg nogensinde har givet ud”.
Læs flere historier
Læs flere historier, hvor vores medlemmer fortæller, om den hjælp de har fået.