Brians arbejdsgiver undgik ikke en konkurs

Brian Madsen og hans kolleger vidste godt, at arbejdsgiveren Victor DST A/S var presset på likviditeten. Men det var alligevel et chok at få at vide, at konkursen lurede lige om hjørnet. Det lykkedes ikke med en rekonstruktion, men firmaets direktør købte konkursboet og startede et nyt selskab op.

Foto: Faglig konsulent Mette Dahl

Lønsedlen for de forgangne 14 dage kom som planlagt i Brian Madsens indbakke onsdag den 26. august 2020, men lønnen gik ikke ind næste dag om morgenen, og han og kollegerne fik at vide, at der var problemer med overførslen i banken.

Se hvad du skal gøre, hvis din arbejdsgiver går konkurs.

47-årige Brian Madsen har siden den 1. oktober 2019 været ansat som kølemontør hos Victor DST A/S, der dengang havde omkring 151 ansatte i hovedkvarteret i Frederikshavn og afdelingen i Esbjerg.

Virksomhedens vigtigste forretningsområde var produktion og opstilling af industrivarmepumper til fjernvarmesektoren, og Brian Madsen kørte som montør ud på opgaverne fra hjemmet i Randers. I foråret 2020 blev det besluttet at lukke afdelingen i Esbjerg for at samle det hele under samme tag i Frederikshavn.

Lønnen kom ikke

”Vi havde vores snakke om torsdagen, hvor lønnen ikke kom, om at der kunne være noget galt. Kl. 12.30 fik vi en mail om, at der var informationsmøde i Frederikshavn kl. 13.15, og kl. 13.30 fik vi den triste meddelelse, at firmaet var gået i rekonstruktion.

Det var da noget skidt, tænkte jeg. Jeg havde aldrig været i den situation før, og jeg var glad for mit job og beskæftiget på spændende projekter. Men jeg havde tillid til, at vores administrerende direktør, Ole Nygaard, nok skulle finde en løsning,” siger Brian Madsen.

Eftersom Victor DST A/S var midt i en række projekter hos en stribe offentlige forsyningsselskaber samt fjernvarmeselskaber, var også kunderne interesserede i en rekonstruktion, så projekterne kunne blive færdige. I allersidste time lykkedes det at få kapital tilført, så aktiviteterne kunne fortsætte i et nyt selskab, Victor Energi og Køleteknik. 90 af 105 ansatte fik tilbudt job i selskabet.

Firmaet kom under konkursbehandling

”Jeg kontaktede Det Faglige Hus samme dag, som Victor A/S gik i rekonstruktion for at høre, hvordan jeg skulle forholde mig. Eftersom det ”gamle” firma nu er under konkursbehandling, har fagforeningen også hjulpet med at anmelde mine krav til Lønmodtagernes Garantifond (LG).

Jeg mangler 5 ugers løn, og det er jo også en sjat penge. Det er første gang, at jeg har haft brug for fagforeningen, og sagsbehandlingen har været i top.”

”Det Faglige Hus har givet mig et forskud, som bliver modregnet, når der engang kommer penge fra LG, og jeg har været rigtig glad for Mette Dahl som faglig konsulent. Hun ved, hvad hun taler om, og jeg har fået meget mere information om mine rettigheder og hele processen hos LG end de af mine kolleger, som er medlemmer andre steder,” siger Brian Madsen.

Ud over Brian Madsen har Det Faglige Hus hjulpet yderligere 18 medlemmer, der også kom i klemme efter Victor DST’s konkurs.

Læs flere historier

Læs flere historier, hvor vores medlemmer fortæller, om den hjælp de har fået. 

Vi er klar til at hjælpe dig

Skriv til os
Skriv til os i MIT detfagligehus. Vi svarer senest dagen efter, du har skrevet til os - dog undtaget weekend og helligdage.
Skriv til os
Ring til os på 7610 9304
Vores telefoner er lukket
Tlf. åbningstider i denne uge
Mandag08:00 - 17:00
Tirsdag08:00 - 17:00
Onsdag08:00 - 17:00
Torsdag08:00 - 17:00
Fredag08:00 - 14:00
Lørdaglukket
Søndaglukket