Fyret efter juletræsstrid: Et skoleeksempel på dårlig ledelse

Annette Thomsens børn har gået på Stenløse Privatskole, og hun havde selv været ansat på skolen i 20 år, da hun blev fyret, fordi hun som et af Jehovas Vidner ikke ville danse om juletræ.

Foto: Annette Thomsen

Det Faglige Hus har støttet sit medlem under hele forløbet, og nu har hun fået fuld opbakning i Ligestillingsnævnet samt en godtgørelse svarende til ét års løn.

Annette Thomsen selv er glad for, at hun med hjælp fra Det Faglige Hus har fået medhold i nævnet, men hun er ked af, at der overhovedet kom en sag ud af noget, der burde have været løst i mindelighed.

For Annette Thomsen, 58, var Stenløse Privatskole nemlig meget andet end blot en arbejdsplads. Hendes 4 børn har alle gået på skolen, og manden Karsten Thomsen har siddet i skolens bestyrelse igennem 10 år.

Er du i tvivl om din opsigelse er i orden, kan vi også hjælpe dig. Kontakt Faglig hotline.

Ansat i 20 år

”Jeg havde været ansat i 20 år på skolen, først som skolesekretær og siden som lærer, da jeg blev fyret. Skolen var mit liv, og jeg var vellidt blandt kolleger, elever og forældre.

Skolen vidste, at jeg var et af Jehovas Vidner, da jeg blev ansat, og der har aldrig været konflikter mellem min tro og mit job, Problemet opstod først for 2 år siden, da skolen skulle til at have juletræ og danse om det," siger Annette Thomsen, der i dag har et lærerjob i en lille privatskole.

Inden hun blev opsagt, var Annette Thomsen kommet med masser af forslag til at få løst problemet i mindelighed, men alt blev fejet af bordet. En kollega havde fået ferie sidste dag inden juleferien, men Annette fik afslag.

En anden kollega var fritaget for juletræsdans på grund af dårlige knæ, men Annette kunne ikke blive fritaget eller bruge tiden på andre opgaver under juletræsdansen. Hun skulle partout danse om juletræ.

Læs hele historien

Læs hele historien under Nyheder.

Læs flere historier

Læs flere historier, hvor vores medlemmer fortæller, om den hjælp de har fået. 

 

Vi er klar til at hjælpe dig

Skriv til os
Skriv til os i MIT detfagligehus. Vi svarer senest dagen efter, du har skrevet til os - dog undtaget weekend og helligdage.
Skriv til os
Ring til os på 7610 9304
Vores telefoner er lukket
Tlf. åbningstider i denne uge
Mandag08:00 - 17:00
Tirsdag08:00 - 17:00
Onsdag08:00 - 17:00
Torsdag08:00 - 17:00
Fredag08:00 - 14:00
Lørdaglukket
Søndaglukket