Du kan få tilbagebetalt dit efterlønsbidrag kontant og skattefrit

11. maj 2021

Du kan i perioden 01.01.22 - 30.06.22 søge om kontant og skattefri tilbagebetaling af efterlønsbidraget, hvis du framelder dig ordningen og ikke tidligere har fået det tilbagebetalt.

For at du kan få efterlønsbidraget tilbagebetalt, skal du opfylde disse betingelser:

  1. Du må ikke være nået efterlønsalderen den 1. januar 2022.
  2. Du skal skriftlig fravælge efterlønsordningen.
  3. Du skal i perioden 01.01.22 - 30.06.22 skriftligt søge om tilbagebetaling af efterlønsbidrag i a-kassen.

Afgift på 30 % efter den 10. oktober 2020

Du kan kontant og skattefrit få tilbagebetalt efterlønsbidrag, der er indbetalt fra 1999 til og med den 10. oktober 2020.

Tilbagebetaling af efterlønsbidrag indbetalt efter den 10. oktober 2020 bliver pålagt en afgift på 30 %.

Ingen fortrydelsesordning

Vælger du at benytte dig af muligheden for skattefri tilbagebetaling, kan du ikke benytte fortrydelsesordningen.

Frivilligt

Det er frivilligt at framelde sig efterlønsordningen og få tilbagebetalt efterlønsbidraget. Dit valg afhænger af, hvad der bedst kan svare sig for dig i forhold til dine personlige og arbejdsmæssige forhold.

Ansøgning

Vi sender et brev til dig i slutningen af året om, hvordan du kan søge om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag.

Spørgsmål

Har du spørgsmål til muligheden for kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidraget, kan du kontakte os på tlf. 7610 9302.