Hvordan genoptjener jeg ret til dagpenge?

Hvis du tidligere har været ledig og stadig har noget tilbage af din dagpengeret, eller har timer på din beskæftigelseskonto, kan du genoptjene ret til en ny 2-årig dagpengeperiode.

Som fuldtidsforsikret skal du have arbejdet 1.924 timer inden for de sidste 3 år, før du har genoptjent en ny dagpengeperiode. Er du deltidsforsikret, er kravet 1.258 timer. Antallet af arbejdstimer som fuldtidsforsikret svarer til 1 års arbejde.

På jobnet.dk kan du hele tiden følge med i, hvor mange timer der er på din genoptjeningskonto. Timer der ligger længere tilbage end den dato, hvor du sidst fik ret til dagpenge tæller ikke med.

Medlem af a-kasse

Det er kun muligt at medregne løntimer, der ligger i en periode, hvor du er medlem af en a-kasse.

Almindelige løn- og arbejdsvilkår

Der kan kun medregnes beskæftigelse, der følger en overenskomst eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår. Det betyder fx, at din løn ikke må være for lav. Er din timeløn under 1­­36,81 kr. i 2024, så vil vi kigge nærmere på den. 

Der må ikke være ydet offentligt tilskud til lønnen.

Selvstændig virksomhed

For at genoptjene retten til en ny 2-årig dagpengeperiode som selvstændig skal du også opfylde beskæftigelseskravet. Det sker ved, at vi omregner det skattemæssige overskud og eventuelt A-indkomst fra din selvstændige virksomhed med den lave omregningssats.

Hvis du ikke kan genoptjene dagpenge

Hvis du ikke kan genoptjene dagpenge, fordi din ret er helt udløbet, kan du optjene en ny ret til dagpenge ved opfylde et indkomstkrav i stedet for. 

Vi er klar til at hjælpe dig

Skriv til os
Skriv til os i MIT detfagligehus. Vi svarer senest dagen efter, du har skrevet til os - dog undtaget weekend og helligdage.
Skriv til os
Ring til os på 7610 9303
Vores telefoner er åbne
Tlf. åbningstider i denne uge
Mandag08:00 - 17:00
Tirsdag08:00 - 17:00
Onsdag08:00 - 17:00
Torsdag08:00 - 17:00
Fredag08:00 - 14:00
Lørdaglukket
Søndaglukket