Du skal have løn for det arbejde, du udfører. Men hvilken løn? Hvornår får du løn? Og hvad gør du, hvis lønnen ikke kommer?
Hvad siger loven om minimumsløn over 18 år?
Den siger ikke noget, fordi der ikke er en lovbestemt mindsteløn for personer over 18 år.
Er din ansættelse omfattet af en overenskomst, kan overenskomsten indeholde bestemmelser om mindsteløn. Det er som regel tilfældet i de timelønnedes overenskomster.
Funktionæroverenskomsterne indeholder derimod typisk en formulering om, at lønnen skal afspejle dine kvalifikationer og din erfaring samt jobbets indhold.
Fastsætter overenskomsten ikke lønnen, eller er du ikke dækket af en overenskomst, skal du selv forhandle din løn.
Du og din arbejdsgiver kan altså frit aftale, hvilken løn du skal have. Dog skal I respektere en eventuel overenskomst.
Den aftalte løn skal fremgå af din ansættelseskontrakt.
Månedsløn eller timeløn?
Funktionærer får typisk månedsløn, men loven forhindrer ikke, at du som funktionær bliver ansat på timeløn. Det er også muligt at aftale, at du som timelønnet modtager din løn månedsvist
Hvornår får vi løn?
Det er ikke bestemt ved lov, hvornår din løn skal udbetales, og derfor afhænger det af din arbejdsgivers politik og din lønaftale.
Der er heller ikke lovkrav om, at løn skal være forud- eller bagudbetalt, men de fleste arbejdspladser udbetaler løn bagudrettet. Du skal derfor typisk arbejde i 14 dage eller en måned - og får derefter lønnen for de timer, du har arbejdet.
Er din løn omvendt forudbetalt, vil du få løn for det arbejde, du kommer til at udføre. Det er ikke ofte, at din løn vil være forudbetalt, men det kan dog være tilfældet i specifikke brancher, som fx bankverdenen.
Lønperiode og udbetalingstidspunkt skal fremgå af din ansættelseskontrakt.
Hvis din løn udbetales på sidste bankdag i måneden, vil du få løn disse dage i 2025:
Måned
|
Sidste bankdag
|
Januar
|
31.01.25
|
Februar
|
28.02.25
|
Marts
|
31.03.25
|
April
|
30.04.25
|
Maj
|
28.05.25
|
Juni
|
30.06.25
|
Juli
|
31.07.25
|
August
|
29.08.25
|
September
|
30.09.25
|
Oktober
|
31.10.25
|
November
|
28.11.25
|
December
|
30.12.25
|
Hvad er en lønperiode?
En lønperiode dækker over den periode, du har arbejdet for at optjene den løn, du får udbetalt. Det betyder, at du kan sikre dig, at du får løn for de timer, som du har arbejdet, når du sammenholder den udbetalte løn med den lønperiode, som lønnen vedrører.
Hvad er en "skæv" lønperiode?
Er du månedslønnet, løber din lønperiode typisk fra den første til månedens udgang. Men du kan også have en “skæv” lønperiode, hvor du får løn på den sidste hverdag i måneden for det arbejde, du har udført fra fx den 20 i foregående måned til den 19. i indeværende.
Arbejder du i en branche med arbejdstidsbestemte tillæg, fx tillæg for arbejde udenfor normale arbejdstider, er det godt at være opmærksom på lønperioden, fordi du kan opleve, at du ikke nødvendigvis får dine tillæg i den indeværende måned, men først måneden efter afhængig af din lønperiode.
Hvad gør jeg, hvis jeg ikke får udbetalt min løn?
Får du ikke din løn rettidigt, skal du straks kontakte os.
Vi skal bruge:
Du skal fortsætte med at arbejde, mens vi rejser dit lønkrav over for din arbejdsgiver.
Skulle det ende med en konkurs, hjælper vi med at anmelde dine krav til Lønmodtagernes Garantifond LG.
Se også Hjælp fra Faglig afdeling.
Pas på med aftale om lønnedgang
Ligesom I kan aftale, at du skal stige i løn, kan I også aftale, at du skal gå ned i løn. Enten permanent eller midlertidigt.
Aftaler om midlertidig lønnedgang bliver ofte lavet, når det kniber med økonomien på arbejdspladsen. Alle håber, at efter et par måneder med lavere lønudgifter vil det se bedre ud. Og så vil den tilbageholdte løn måske endda blive efterbetalt.
En aftale om en midlertidig lønnedgang, kan dog blive dyr for dig, hvis din arbejdsgiver går konkurs: Lønmodtagernes Garantifond LG dækker kun den nye, lavere løn, og LG efterbetaler ikke de tilbageholdte beløb.
Derfor er det godt at have styr på både lønperioden og lønudbetaling
Det er godt at kende både din lønperiode, og hvornår du får løn udbetalt, så du kan planlægge efter og regne med det.
Har du fx arbejdet ekstra i en periode, kan det være relevant at vide, om dine tillæg er med i denne eller næste lønudbetaling. Her kan du ved at kende til din lønperiode nemmere regne dig frem til, hvornår tillæg, provision eller andet skal indgå i lønnen. Det giver dig mulighed for at planlægge din økonomi og kontrollere din løn.