Samtaler i jobcentret

Under de første 6 måneders sammenlagte ledighed skal du som udgangspunkt til jobsamtale i jobcentret, når du har modtaget dagpenge i 1 måned. Du skal til den første samtale med jobcentret efter, at du har været til CV-samtale hos os, og inden du har fået dagpenge i 6 uger.

Hvis du er ledig i sammenlagt mere end 6 måneder, skal du som udgangspunkt til jobsamtale i jobcentret hver gang, du har været ledig i sammenlagt 3 måneder.

Vi deltager i samtalen i 5. eller 6. ledighedsmåned, medmindre du ikke ønsker, at vi deltager. Formålet med vores deltagelse er at bidrage til et tættere forløb, så din kontakt til jobcentret og a-kassen bliver mere sammenhængende. Husk at sige det til os eller jobcentret i god tid, hvis du ikke ønsker, at vi deltager.  

Du skal selv booke dine samtaler med jobcentret på jobnet.dk.

Foruden samtaler i jobcentret, skal du også til en række møder i a-kassen.

Fokus på din jobsøgning

Til jobsamtalerne i jobcentret vil der være fokus på din jobsøgning, hvor der vil blive fulgt op på din jobsøgning og din kommende jobsøgning. Jobcentret kan pålægge dig at søge konkrete job.

Til samtalen aftaler vi det fortsatte kontaktforløb og andre aktiviteter, som du eller jobcentret forventer at gennemføre inden næste jobsamtale. 

Særlig indsats

Når du har haft optil 16 måneders sammenlagt ledighed, skal du til samtale i jobcentret , hvor de tilbyder dig en intensiveret indsats. Vi deltager i samtalen, medmindre du ikke ønsker det. Husk at sige det til os eller jobcentret i god tid, hvis du ikke ønsker, at vi deltager.

Ved samtalen skal vi drøfte en intensiveret indsats, som kan bestå i, at du enten får tildelt en personlig jobformidler eller får tilbudt et kombinationsforløb med hyppige samtaler og et virksomhedsrettet tilbud.  

Vi er klar til at hjælpe dig

Skriv til os
Skriv til os i MIT detfagligehus. Vi svarer senest dagen efter, du har skrevet til os - dog undtaget weekend og helligdage.
Skriv til os
Ring til os på 7610 9303
Vores telefoner er lukket
Tlf. åbningstider i denne uge
Mandag08:00 - 18:00
Tirsdag08:00 - 18:00
Onsdag08:00 - 18:00
Torsdag08:00 - 18:00
Fredag08:00 - 14:00
Lørdaglukket
Søndaglukket