Opholds- og beskæftigelseskrav eller arbejdspligt

For at få ret til kontanthjælpens grund -eller forhøjede sats, skal du opfylde et opholds- og beskæftigelseskrav. Hvis du ikke opfylder kravene, vil du få mindstesatsen og blive omfattet af reglerne om arbejdspligt.

Opholdskrav

Du skal have haft ophold i riget, dvs. Danmark, Grønland og Færøerne, i mindst 9 år inden for de seneste 10 år.

Hvis du er det, man kalder en ”vandrende EU/EØS-arbejdstager”, behøver du ikke opfylde opholdskravet pga. EU-retten.

Beskæftigelseskrav

Er du indrejst i Danmark for første gang, eller er du indrejst efter 12 måneder ude af riget, skal du opfylde et beskæftigelseskrav.  

Du skal have haft fuldtidsbeskæftigelse i mindst 2½ år inden for de seneste 10 år.

Du skal kun opfylde kravet én gang.

Er du ”vandrende EU/EØS-arbejdstager”, behøver du ikke opfylde beskæftigelseskravet pga. EU-retten.

Arbejdspligt

Hvis du ikke opfylder kravene om ophold og beskæftigelse, har du i stedet for en arbejdspligt. En arbejdspligt er på 37 timer ugentligt. Formålet er, at du skal opnå tilknytning til arbejdsmarkedet.

Arbejdspligten skal igangsættes hurtigst muligt, og senest efter du har modtaget hjælp fx kontanthjælp i en måned.

Arbejdspligten kan fx bestå af nytteindsats, virksomhedspraktik, job med løntilskud, ordinære løntimer, vejledning og opkvalificering, transport mellem indsatserne, jobsøgning uden for hjemmet, dansk, lægelige- og andre indsatser efter social- og sundhedslovgivningen, samtaler med jobcenteret mv.

Arbejdspligten skal tilrettelægges under hensyntagen til din helbredsmæssige situation. Du kan efter en konkret vurdering blive helt eller delvist fritaget.

Mulighed for at klage

Hvis du er utilfreds med kommunens afgørelse om kontanthjælp, kan du klage over den. Vi kan tilbyde dig at vurdere sagen, før du klager, og vi kan evt. føre klagesagen for dig.

Vi er klar til at hjælpe dig

Skriv til os
Skriv til os i MIT detfagligehus. Vi svarer senest dagen efter, du har skrevet til os - dog undtaget weekend og helligdage.
Skriv til os
Ring til os på 7610 9305
Vores telefoner er lukket
Tlf. åbningstider i denne uge
Mandag08:00 - 17:00
Tirsdag08:00 - 17:00
Onsdag08:00 - 17:00
Torsdag08:00 - 17:00
Fredag08:00 - 14:00
Lørdaglukket
Søndaglukket