Hvad er prøvetiden, når jeg er ansat som funktionær i en tidsbegrænset periode?

Konktakt bliver underskrevet.

Prøvetid som tidsbegrænset ansat er op til 3 måneder som funktionær eller 1/4 af ansættelsestiden ved funktionærlignende vilkår. Læs mere om dine vilkår her.

Der gælder forskellige regler for prøvetiden i en tidsbegrænset stilling, afhængig af om du er funktionær eller funktionærlignende ansat.

Funktionær

Hvis du er funktionær, kan din prøvetid være op til 3 måneder efter funktionærlovens regler.

Det gælder, selvom ansættelsesbevisloven siger, at prøvetiden for tidsbegrænset ansatte ikke kan være længere end ¼ af din ansættelsesperiode.

Ansat på funktionærlignende vilkår

Er du derimod funktionærlignede ansat, kan længden af din prøvetid ikke være længere end ¼ af din ansættelsesperiode og max op til 6 måneder efter ansættelsesbevisloven.

Det gælder uanset, om der er aftalt prøvetid i din kontrakt efter funktionærloven. Ansættelsesbevisloven tilsidesætter nemlig funktionærloven, så din prøvetid ikke kan være længere end ¼ af din ansættelsesperiode.

Kontakt os

Du kan kontakte Faglig hotline, hvis du er i tvivl om, hvilke regler der gælder for dig.