Sådan må din arbejdsgiver kontrollere dig

Din arbejdsgiver har som følge af sin ledelsesret lov til at overvåge og kontrollere dig, når du er på arbejde, hvis der er et sagligt formål med dette.

Overvej altid om det, du foretager dig, kan tåle at blive opdaget af din arbejdsgiver. Er du det mindste i tvivl, så vent til du får fri.

Enhver kontrol skal være begrundet i virksomhedens drift og må ikke gå videre end nødvendigt.

Kontrolforanstaltningerne må heller ikke krænke dig.

Det vil fx være tilladt at kontrollere, om du kun bruger din arbejdstid på de opgaver, som du er ansat til, og at du overholder virksomhedens regler fx om brug af privat mobiltelefon. Husk desuden din loyalitetsforpligtelse.

Stempelur og adgangskontrol

Din arbejdsgiver må gerne forlange, at du bruger stempelur eller på anden vis registrerer din arbejdstid. Før dog altid selv et regnskab over din arbejdstid og dit fravær.

Der kan være krav om, at du skal bære og vise ID - eller bruge fx kode, brik eller kort for at få adgang til virksomheden.

Visitation

Visitation i form af taskekontrol må finde sted i fx butikker og andre virksomheder, hvor det er relevant. Den skal omfatte alle ansatte, og udvælgelsen skal ske vilkårligt.

Har din arbejdsgiver en konkret begrundet mistanke til dig, kan der altid gennemføres en fysisk kontrol. Nægter du dette, må din arbejdsgiver tilbageholde dig og tilkalde politiet.

Kontrol af mødetider

Din arbejdsgiver skal registrere dine samlede daglige arbejdstimer for at sikre, at reglerne for din hviletid og maksimale ugentlige arbejdstid bliver overholdt. Reglerne fremgår af loven om arbejdstid, som du kan læse mere om i ”Din arbejdstid skal registreres”. 

Selvom din arbejdsgiver skal registrere dine daglige arbejdstimer, råder vi dig også til at føre dit eget regnskab over din arbejdstid og dit fravær.

Kontrol af dine komme-gå-tider kan ske på forskellige måder, fx ved til- og frakobling af alarmsystemer, scanning af nøglekort eller nøglebrikker eller ved brug af en adgangskode. Derimod kan det ikke ske ved at scanne dit fingeraftryk, når du møder ind og forlader arbejdspladsen.

Tv-overvågning på jobbet

Din arbejdsgiver må altid overvåge fællesarealer. På arbejdspladsens øvrige områder, hvor der udføres arbejde, må din arbejdsgiver foretage tv-overvågning, hvis der er en saglig grund til det, og hvis overvågningen ikke er mere omfattende end nødvendigt. Derfor skal din arbejdsgiver som udgangspunkt give dig besked om formålet med tv-overvågningen senest på det tidspunkt, hvor tv-overvågningen iværksættes.

Straffeloven forbyder hemmelig aflytning eller optagelse af andres samtaler. Tv-overvågning med lyd er dog ikke altid forbudt efter straffeloven, og din arbejdsgivers ret til at optage lyden vil i så fald afhænge af, hvad formålet er med lydoptagelsen, og om lyden er relevant og nødvendig i forhold til formålet.

Din arbejdsgiver skal oplyse, at der sker tv-overvågning, men ikke den konkrete placering af kameraer.

Overvågning må ikke blive brugt til at udspionere dig, og det kræver dit samtykke, hvis der skal ske overvågning af dit enkeltmandskontor.

Optagelserne skal slettes efter en kort periode - normalt 30 dage. Du har krav på at få oplyst, hvor længe optagelserne bliver gemt.

Din arbejdsgivers ret til at gennemse en overvågning for at rejse evt. krav mod en medarbejder kræver en begrundet mistanke, og at en sag ikke kunne være afklaret ved mindre indgribende midler. Et sagligt grundlag for at gennemse en optagelse kunne fx være for at afsløre en indbrudstyv.

Du skal også have oplyst, hvornår optagelserne bliver gennemgået eller udleveret til politiet. Opstår der en konkret sag, kan der dog være undtagelser, hvor din arbejdsgivers interesse i at få kendskab til oplysninger om en begrundet mistanke går forud for din ret til at blive underrettet. Men det gælder dog kun, så længe hemmeligholdelsen er nødvendig. 

Du har ret til at få udleveret en kopi af en optagelse, hvis din arbejdsgiver har rejst en sag mod dig på baggrund af en tv-optagelse, hvor du er filmet.

Aflytning af telefonsamtaler

Din arbejdsgiver må gerne aflytte og optage dine telefonsamtaler med kunder og kolleger, hvis formålet fx er oplæring eller bedre service. Du skal være informeret om, at samtalerne bliver aflyttet og eventuelt optaget

Kontrol af e-mails

Brevhemmeligheden gælder også for e-mails.

Ofte vil du i din ansættelseskontrakt have givet samtykke til, at din arbejdsgiver må gennemse dine e-mails. Har du givet samtykke, bortfalder beskyttelsen.

Er det begrundet i at sikre driften, må din arbejdsgiver gennemse e-mails uden dit samtykke.

Rent private e-mails er dog altid beskyttet af brevhemmeligheden. Opdager din arbejdsgiver at en e-mail er privat, må der ikke læses videre. Dette gælder også, når du fratræder.

Tjek om din personalehåndbog måske helt forbyder dig at sende private e-mails.

Logning af internet

Din arbejdsgiver må gerne registrere hvilke hjemmesider, du besøger, hvis det er for at sikre driften.

Du kan derfor risikere, at din arbejdsgiver kontrollerer, om du besøger hjemmesider, der ikke er relevante for dit arbejde, herunder sociale medier.

Tjek også om personalehåndbogen måske helt forbyder dig at besøge visse hjemmesider.

GPS-overvågning

Hvis du bliver overvåget via GPS, er det ofte for at sikre driften. Bruger din arbejdsgiver GPS'en til at kontrollere dig, skal du være oplyst om det.

Brug af alkohol- og narkotikatests

Test for alkohol og narkotika kan som hovedregel kun finde sted, hvis din arbejdsgiver har en konkret mistanke, eller hvis det gøres, for at sikre driften.

Det kan også fremgå af din ansættelseskontrakt, at du har pligt til at medvirke til sådanne tests.

Nægter du at medvirke, kan det skade dig ved en eventuelt senere retssag.

Er reglerne overtrådt?

På Datatilsynets hjemmeside kan du læse mere om reglerne for arbejdsgivers kontrol på arbejdspladsen.

Du er også velkommen til at kontakte os, hvis du har mistanke om, at din arbejdsgiver har overtrådt reglerne.