Hvordan ved jeg, om jeg arbejder med allergifremkaldende stoffer?
Videncenter for Allergi har udviklet et register over en række af de allergifremkaldende stoffer, der bliver brugt på danske arbejdspladser.
Her kan du fx få oplyst hvilke produktvarianter, et allergifremkaldende stof optræder i.
Du kan søge på:
- stoffets CAS-nr., som er den numeriske kode for et bestemt kemisk stof.
- hele eller dele af det kemiske navn
- synomymnavne.
Opslag i registeret kan fx hjælpe en arbejdsmiljørepræsentant med at afklare, om en kollegas allergiske reaktion skyldes et bestemt stof.