Uklare og modstridende krav til dit arbejde

Ung pige kigger på mobil lidt i smug.

Uklare og modstridende krav kan på den ene side være udviklende og motiverende, men kan også have alvorlige konsekvenser for dit helbred fx øget risiko for stress, hvis du oplever en ubalance.

Hvad betyder uklar og modstridende? 

Ved uklare og modstridende krav i arbejdet forstås, at der er krav i arbejdet, som ikke er tydelige for dig, eller som er uforenelige. Det kan fx være krav til: 

  • Arbejdsopgaver
  • Kvalitetsniveau
  • Arbejdsfunktion
  • Ansvarsområder
  • Arbejdsmetoder
  • Arbejdsgange
  • Rollefordeling
  • Tidsforbrug
  • Arbejdstempo
  • Arbejdstid.

Når der er krav i arbejdet, som ikke er tydelige, kan du blive i tvivl om, hvordan du skal udføre arbejdet, eller hvilke mål og rammer der er for arbejdet. 

Oplever du krav i arbejdet, som er uforenelige, så er det ikke muligt for dig at indfri væsentlige krav i dit arbejde inden for de rammer, der er for arbejdet fx i form af tid, ressourcer eller beslutningskompetence. 

Hvis der er en ubalance mellem omfanget og karakteren af uklare og modstridende krav i arbejdet, kan det påvirke dig negativt fx i form af mistrivsel og stresssymptomer

Tiltag

Det kræver en vedvarende og fælles indsats fra både din arbejdsgiver og dig selv for at imødegå stress som følge af uklare og modstridende krav i dit arbejde. 

Som medarbejder kan du fx: 

  • Spørge ind til mål, rammer og forventninger til dine opgaver.
  • Hjælpe til med at udvikle og beskrive rammer og forventninger til dit arbejde.
  • Vær åben overfor ændringer, hvis opgaven kræver det.

Din leder kan fx: 

  • Kommunikere tydeligt ud, hvad formålet med opgaverne er, og hvilke mål der skal nås.
  • Løbende følge op med dig, hvordan arbejdet kan løses, og hvilke opgaver der skal prioriteres, hvis den tilgængelige tid ikke er tilstrækkelig.
  • Være tilgængelig for støtte og spørgsmål.
  • Sikre dig de rette kompetencer og beføjelser til at håndtere opgaverne. Fx faglige, metodiske, kommunikative og samarbejdsmæssige kompetencer.

Hos Arbejdstilsynet kan du læse mere om:  

Flere oplysninger