Sikr dine børn i Det Faglige Hus

Regeringen har for at få de 13 - 17-årige til at tage et fritidsjob lempet reglerne, så endnu flere unge vælger et job i især industrien efter skoletid.

Det betyder, at forbudslisten mod maskiner ophæves, så arbejdsgiverne i stedet skal lave en konkret risikovurdering af de opgaver, som de unge udfører. Fx når de slår græs omkring virksomheden eller bruger gulvvaskemaskiner.

Flere helt unge på arbejdsmarkedet og større risici, mens de udfører arbejdet, gør det endnu mere aktuelt, at de unge i lighed med deres forældre har et fagligt sikkerhedsnet under sig i form af et medlemskab i Det Faglige Hus.

For de unge under 21 år, som har højst 15 timers arbejde om ugen ved siden af deres skolegang eller studier, koster det ikke mere end et telefonopkald eller en mail at blive medlem i Det Faglige Hus, når deres forældre er medlemmer i forvejen.

Er sikkerheden i orden?

Reglerne for unges arbejde fremgår ikke kun af én lovgivning men også af tilhørende bekendtgørelser mv. Derfor kan det være svært at få overblik over, hvilke regler der gælder.

Vi kan også hjælpe, så både den unge og forældrene selv er klædt på til at vurdere, hvorvidt arbejdsgivers vurdering af den unges sikkerhed i arbejdet er korrekt. 

Sidst, men ikke mindst kan forældre også risikere en bøde.

 

Når unge under 18 år beskæftiges i strid med reglerne om unges arbejdsmiljø, kan forældremyndighedens indehavere straffes med bøde, hvis arbejdet er foregået med deres viden. 

Mange kender ikke til familiemedlemskab

”Når én person i husstanden er medlem i Det Faglige Hus, kan børnene blive omfattet af et familiemedlemskab og få hjælp i faglige sager, hvis der er bøvl i ansættelsesforholdet, eller hvis de kommer til skade på jobbet.

De oprettes som særskilte medlemmer i deres eget navn og med eget CPR-nummer, men under forældrenes medlemskab. Mange er ikke bekendt med denne mulighed, men tager gerne imod tilbuddet, når vi taler med dem,” siger lederen af Salg og Loyalitet i Det Faglige Hus, Stefan Fyhring.

Det er især om sommeren, hvor de unge får flere arbejdstimer i deres sommerferie, at forældre og unge henvender sig og har brug for Det Faglige Hus. Når der kommer henvendelser, 
er det typisk spørgsmål om arbejdstid, pauser og løn.

Du kan også ringe til os på tlf. 7020 2064