Hvem holder styr på min arbejdstid?

Ung kvinde arbejder på hjemmearbejdsplads.

Du bør altid selv føre et detaljeret regnskab over din arbejdstid og dit fravær. Skriver din arbejdsgiver under på regnskabet, kan det bruges som bevis.

Siden den 1. juli 2024 har din arbejdsgiver skullet føre kontrol med dine arbejdstimer. På transportområdet har det dog været gældende i længere tid for de chauffører, som er omfattet af lovene for mobile lønmodtagere.

Arbejdsgiver bestemmer selv, hvordan han registrerer dine timer, så længe det sker i et system, der er objektivt og pålideligt. Desuden skal du have adgang til oplysningerne, som din arbejdsgiver skal gemme i 5 år.

Samlede arbejdstid

Det er antallet af dine samlede daglige arbejdstimer, der skal registreres. Derfor er det en gode ide, at du selv fører et detaljeret timeregnskab fx i forhold til:

Det er som udgangspunkt kun en officiel timeseddel godkendt af din arbejdsgiver, der kan bruges som egentlig bevis for dine timer, men har din arbejdsgiver ikke registreret dine arbejdstimer, eller er der fejl i regnskabet, så kan det alligevel være en fordel, at du selv har et timeregnskab.

Tjek registrering løbende

Det er vigtigt, at du løbende kontrollerer din arbejdsgivers opgørelse, og at du giver din arbejdsgiver besked med det samme, hvis det ikke stemmer. Send gerne noget til din arbejdsgiver på skrift, så du kan bevise det. Vil din arbejdsgiver ikke rette fejlen, skal du kontakte os i løbet af kort tid, fordi et evt. krav kan mistes ved passivitet. 

Andre regler

Der kan gælde andre regler, fx hvis du er ansat efter en kollektiv overenskomst, eller du er omfattet af en anden lov, der beskytter dig på samme måde fx indenfor transportområdet, hvor chauffører er omfattet af reglerne for mobile lønmodtagere.