Hvornår får jeg mine feriepenge udbetalt, når jeg har søgt om dem?
Fristen for udbetaling af dine feriepenge afhænger af, hvilken dato du har bestilt som den første feriedag, og hvem der skal udbetale dem til dig.
Feriepenge fra Feriekonto
Dine feriepenge bliver tidligst udbetalt 1 måned før din første feriedag.
Bestiller du dine feriepenge mindre end 4 uger før din første feriedag, bliver pengene udbetalt til din NemKonto inden for 4 bankdage.
Hvis du er tilmeldt NemSMS, får du besked, når FerieKonto udbetaler dine feriepenge.
Feriepenge fra arbejdsgiver eller anden feriekasse
Det er forskelligt, hvornår arbejdsgivere eller andre feriekasser udbetaler dine feriepenge.
Din arbejdsgiver skal senest udbetale dine feriepenge ved første lønkørsel, efter du har bestilt dem – dog tidligst 1 måned før din første feriedag.
Er du i tvivl om, hvem der skal udbetale dine feriepenge, kan du se det på Borger.dk.