Har jeg krav på tillæg, når jeg arbejder på særlige tidspunkter?
Du har kun krav på tillæg for aftenarbejde, natarbejde, weekendarbejde eller arbejde på helligdage, hvis dette er aftalt fx i din ansættelseskontrakt.
Der er ikke en lov, som sikrer dig ekstra betaling, når du arbejder på særlige tidspunkter, fx aften, nat, weekend eller helligdage.
Du har derfor kun krav på sådanne tillæg fx nattillæg, hvis det er aftalt.
Aftalen kan fremgå af din ansættelseskontrakt, en personalehåndbog eller en overenskomst, som din ansættelse er omfattet af.
Det vil så fremgå af den konkrete aftale, hvilke tillæg du kan kræve udover din normale løn.
Det samme gælder betaling for overarbejde.