Hvad er et beskæftigelsestillæg?

To personer lægger fliser foran bygninger.

Du kan i nogle tilfælde få forhøjet din dagpengesats med et beskæftigelsestillæg på op til 4.157 kr. (2026) pr. måned som fuldtidsforsikret i de første 3 måneder svarende til 481 timer som fuldtidsforsikret.

Er du deltidsforsikret er beskæftigelsestillægget 2.771 kr. i de første 3 måneder svarerende til 390 timer.

Hvis du opfylder betingelserne for det maksimale beskæftigelsestillæg, forhøjes den maksimale dagpengesats altså fra 22.041 kr. op til 26.198 kr. som fuldtidsforsikret og op til 17.465 kr. (2026) som deltidsforsikret.  

Din dagpengesats kan dog højest være 90% af din tidligere indkomst.

Betingelser for at kunne få beskæftigelsestillæg

For at få beskæftigelsestillægget kræver det, at du har:

  • 2 års arbejde inden for de seneste 3 år.
    • Har du fået dagpengeret ved at opfylde et indkomstkrav, skal du have tjent 573.264 kr. som fuldtidsforsikret inden for de seneste 3 år. Vi kan dog højst medregne 23.886 kr. pr. måned, dvs. at din indkomst skal være fordelt på flere måneder.
    • Har du genoptjent ret til en ny dagpengeperiode, skal du have arbejdet 3.848 timer inden for de seneste 3 år.
  • 4 års uafbrudt medlemskab af en a-kasse.
  • en lønindkomst, der giver ret til mere end den højeste dagpengesats på 22.041 kr. pr. måned (2026).

Krav til din månedsløn

For at få tillægget skal du bl.a. som minimum have haft en månedsløn på mere end 26.620 kr. Hvis du skal have ret til det maksimale beskæftigelsestillæg, skal du have haft en månedsløn på mindst 31.640 kr. Jo højere indtægt, desto højere bliver tillægget – dog maksimalt 4.157 kr.  

Ret til dagpenge før den 1. maj 2023

Har du en dagpengeret før den 1. maj 2023, kan du først have ret til et beskæftigelsestillæg, hvis du får en ny dagpengeret, og du øvrigt opfylder betingelserne for det.