Selvbooking af møder i kommunen
Du har pligt til selv at booke dine møder med kommmunen igennem Min Side på jobnet.dk. Det kaldes selvbooking.
Mødepligt i kommunen
På Min Side på Jobnet kan du booke jobsamtaler og informationsmøder med kommunen. Du har pligt til at møde til samtaler i jobcentret.
Du har pligt til at deltage i de møder, som du booker igennem Selvbooking. Hvis du bliver væk fra mødet uden gyldig grund eller ikke melder afbud, kan det have betydning for din ret til dagpenge.
Hvis du ikke booker mødet inden for fristen, vil du automatisk blive afmeldt kommunen som jobsøgende. Det betyder, at du ikke har ret til dagpenge, før du tilmelder dig kommunen igen - og booker et møde. Det er derfor vigtigt, at du husker at booke dit møde på Min Side på Jobnet.
Se, ombook eller meld afbud til møde i kommunen
På Min Side på Jobnet kan du se dine kommende møder med kommunen. Her har du også mulighed for at ombooke eller melde afbud til et allerede booket møde.
Kommunen kan vælge, at du ikke skal være omfattet af bestemmelserne om selvbooking. I det tilfælde vil du fortsat blive indkaldt af kommunen til samtaler, og du vil ikke selv kunne booke møder igennem Min side på Jobnet. Du har fortsat pligt til at møde til samtalerne hos kommunen.
Du kan allerede nu selv booke dit møde på Min side på Jobnet.
Hvis du får problemer med at booke dit møde på Min side på Jobnet, skal du kontakte kommunen eller Jobnets support.
Du har også selv pligt til at booke nogle af dine møder i a-kassen.