Job i Kommunikation – et arbejdsliv med frihed, faglighed og fællesskab

Medarbejdere i Kommunikation.
Vi hjælper dem med stort og småt – alt lige fra en jobannonce til at indgå i store projekter, hvor vi bygger nye systemer og udvikler smarte flows.

I kommunikationsafdelingen hos Det Faglige Hus er ingen opgaver ens. Her begynder mange opgaver som åbne problemstillinger, der skal forstås, analyseres og formes:

”Når vi får en opgave, har det typisk karakter af en problemstilling, som nogen ønsker en løsning på. Vi er med fra starten og derfor selv med til at omskrive og definere det til en opgave.”

Medarbejderne oplever stor metodefrihed og ansvar:

”Vi har en stor grad af frihed i vores arbejde. Vi er i høj grad selv med til at finde de bedste løsninger på alle opgaver.”

Kreativitet som drivkraft

Kreativitet og faglig nysgerrighed er en naturlig del af hverdagen i afdelingen:

”Der er masser af plads til at tænke kreativt – både visuelt og i den måde vi løser opgaverne.”

Alexander, der er uddannet cand.scient. i interaktionsdesign, arbejder især med at omsætte komplekse brugerbehov til enkle, intuitive og æstetiske digitale løsninger. Han trives med at kombinere funktionalitet, design og brugerindsigt – og med at samarbejde tæt med kolleger fra andre fagligheder.

Karina er uddannet multimediedesigner, og efter mange år som grafisk designer i Kommunikation har hun skiftet fokus og arbejder i dag bredt med marketing- og kommunikationsopgaver. Hun elsker at dykke ned i problemstillinger, finde de rette samarbejdspartnere og sikre, at løsninger bliver godt forankret i den afdeling, der skal drifte dem fremover.

Deres forskellige baggrunde er gode eksempler på den faglige bredde og dynamik, der præger afdelingens arbejde.

Samarbejde på tværs - både som stabsfunktion og som kolleger

Kommunikation fungerer som en stabsfunktion, der hjælper hele organisationen:

”Vi hjælper dem med stort og småt – alt lige fra en jobannonce til at indgå i store projekter, hvor vi bygger nye systemer og udvikler smarte flows.”

Det kræver evnen til at sætte sig ind i mange forskellige afdelingers behov:

”Det er spændende at samarbejde med andre afdelinger og skulle sætte sig ind i deres forskellige behov. Det giver os indsigt, og vores kolleger i hele huset er rigtig gode at samarbejde med.”

En afdeling med stærk kultur – fagligt og socialt

Samarbejdet internt i Kommunikation er præget af respekt, tværfaglighed og godt kollegaskab:

”Vi er et team af forskellige fagligheder og personligheder. Vi har stor respekt for hinanden og passer godt sammen både fagligt og socialt.”

Den sociale del styrkes blandt andet af den faste tradition:

”Vi har en dejlig tradition med en årlig afdelingstur inkl. overnatning, som vi skiftes til at arrangere. Det er noget, vi alle ser frem til hvert år.”

Organisationens kultur opleves som flad og inkluderende:

“Vi oplever, at Det Faglige Hus er en flad organisation, hvor alle er lige og nyder respekt, uanset hvilken opgave vi løser.”

En leder der skaber tryghed og udvikling

Ledelsen spiller en central rolle i afdelingens trivsel:

”Vi har en god leder, der lytter til vores mening. Han guider os og sørger for, at vi har tilpas med opgaver, og at opgaverne passer til vores interesser.”

”Vores leder tager hånd om os både fagligt og personligt. Han viser stor interesse for os som personer og sikrer, at der er mulighed for, at vi kan udvikle os.”

Frihed under ansvar – og en følelse af at gøre en forskel

Fleksibiliteten er høj – både i opgaveplanlægning og arbejdstid:

”Der er stor fleksibilitet i jobbet. Vi er selv med til at planlægge vores arbejdstider og kan også arbejde hjemme. Der er en stor grad af frihed under ansvar.”

Dette – kombineret med fagligheden og samarbejdet – giver medarbejderne en klar opfattelse af at faktisk at bidrage til organisationens udvikling:

”Vi oplever, at vi er en del af en succes, og vi som medarbejdere bliver anerkendt for at spille en rolle i vores fantastiske vækstrejse.”

Et arbejdsliv med mening

I Kommunikation er der plads til både specialister som Alexander, der brænder for brugeroplevelser og digitale løsninger, og erfarne projekt- og marketingprofiler som Karina, der samler trådene og skaber struktur og sammenhæng i de mange kommunikationsopgaver.

Det er en afdeling, hvor man får lov til at udvikle sig, tage ansvar, samarbejde bredt – og gøre en forskel hver eneste dag.

Se ledige stillinger

Vi er altid på udkig efter dygtige og engagerede medarbejdere. 

Søg job her
Hotlinekonsulent i Faglig hjælp og Retssager.
Søg job her

Dine vilkår er i top

Vores medarbejdere fortjener de bedste ansættelsesvilkår når de arbejder hos os. 

Job i Det Faglige Hus
Fællesbillede af medarbejdere i Det Faglige Hus (2024).
Job i Det Faglige Hus