Karina og Alexander arbejder begge i Kommunikation. Læs her hvad de fortæller om jobbet og deres afdeling.
”Vi har en stor grad af frihed i vores arbejde. Vi er i høj grad selv med til at finde de bedste løsninger på alle opgaver.”
”Når vi får en opgave, har det typisk karakter af en problemstilling, som nogen ønsker en løsning på. Vi er med fra starten og derfor selv med til at omskrive og definere det til en opgave.”
”Der er masser af plads til at tænke kreativt – både visuelt og i den måde vi løser opgaverne.”
”Vi er en lille afdeling med mange forskellige specialer. Vi har et rigtig godt samarbejde, når vi bruger hinanden på kryds og tværs i alle opgaver.”
”Vi er en stabsfunktion og servicerer dermed alle andre afdelinger i huset. Vi hjælper dem med stort og småt – alt lige fra en jobannonce til at indgå i store projekter, hvor vi bygger nye systemer og udvikler smarte flows.
”Det er spændende at samarbejde med andre afdelinger og skulle sætte sig ind i deres forskellige behov. Det giver os indsigt, og vores kolleger i hele huset er rigtig gode at samarbejde med.”
”Vi har en dejlig tradition med en årlig afdelingstur inkl. overnatning, som vi skiftes til at arrangere. Det er noget, vi alle ser frem til hvert år.”
”Vi er et team af forskellige fagligheder og personligheder. Vi har stor respekt for hinanden og passer godt sammen både fagligt og socialt.”
”Vi har en god leder, der lytter til vores mening. Han guider os og sørger for, at vi har tilpas med opgaver, og at opgaverne passer til vores interesser.”
”Vores leder tager hånd om os både fagligt og personligt. Han viser stor interesse for os som personer og sikrer, at der mulighed for, at vi kan udvikle os løbende.”
”Der er stor fleksibilitet i jobbet. Vi er selv med til at planlægge vores arbejdstider og kan også arbejde hjemme. Der er en stor grad af frihed under ansvar.”
”Vi oplever, at vi er en del af en succes, og vi som medarbejdere bliver anerkendt for at spille en rolle i vores fantastiske vækstrejse.”
”Vi oplever, at Det Faglige Hus er en flad organisation, hvor alle er lige og nyder respekt uanset hvilken opgave vi løser.”
Om Alexander
Alexander arbejder som UX designer og har været ansat siden 2021. Han er uddannet cand. Scient i Interaktionsdesign ved Aalborg Universitet og blev ansat umiddelbart efter at have afsluttet uddannelsen.
Han holder især af at omsætte komplekse behov til enkle og brugervenlige løsninger, der gør en forskel for både medlemmer og kolleger. I sit arbejde værdsætter han samarbejdet på tværs af fagligheder og muligheden for at kombinere æstetik, funktionalitet og brugerindsigt til at skabe digitale oplevelser, der gør det lettere at være medlem af Det Faglige Hus.

Om Karina
Karina arbejder som marketingkonsulent og har været ansat siden 2010. Hun er uddannet som multimediedesigner og har i mange år arbejdet som grafisk designer, før hun fik mulighed for at mere bredt og projektorienteret med en bred palet af marketing- og kommunikationsopgaver.
Hun holder især af at få lov til at fordybe sig i problemstillinger, finde de rette kolleger, der kan hjælpe og herefter løse opgaven og give den tilbage til den afdeling, hvor den fremover skal driftes. Hun mener, at kontakten og samspillet mellem kolleger og deres særlige ekspertiser styrker både det gode kollegaskab og den faglige udvikling.

Læs også
Høj tilfredshed og trivsel hos vores medarbejdere
Jobbet som faglig konsulent
Jobbet som vejleder
Jobbet som 1. års trainees i a-kassen
Jobbet som 2. års trainees i a-kassen
Jobbet som hotlinekonsulent i a-kassen
Jobbet som advokat
Jobbet som jurist
Jobbet som udvikler i IT
Jobbet som it-supporter
Jobbet som systemkonsulent
Jobbet som hotlinekonsulent på Faglig hotline
Jobbet som medlemskonsulent
Jobbet som salgskonsulent